Anton Kontra spiller Hubay

I 1987 koncertopførte Radiosymfoniorkestret Johann Strauss’ Flagermusen – inklusiv den traditionelle festsekvens i 2. akt med gæster. Én af dem var koncertmesteren fra Sjællands Symfoniorkester, den legendariske Anton Kontra, som jeg heldigvis opnåede at spille sammen med i orkestret mange gange, da jeg assisterede som ung fløjtenist i Tivoli.

Anton Kontra kom til Danmark fra Ungarn i 1965. Han blev uddannet i Budapest på Liszt-akademiet og var 1. koncertmester for Sjællands Symfoniorkester i 1965-88 og siden koncertmester i Malmø Symfoniorkester. I 1973 dannede han sammen med Boris Samsing, Peter Fabricius og Morten Zeuthen fra Sjællands Symfoniorkester strygekvartetten Kontra Kvartetten.

Her tryller Anton Kontra i Hubays Hejre Kati sammen med Radiosymfoniorkestret og Michael Schønwandt. 

One Comment

  1. Svar
    Lene Bodekær Herler 22-10-2017

    Et vidunderligt violinspil med hele det samlede udtryk af fin renhed, styrke og balance. Smukt .
    Også et skønt gensyn med den unge Schønwandt og hans direktionsmæssige præcision samt elegance af en nærmest balletagtig karakter .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *