Dagens tenor – en rigtig tenor-nørd

220px-ALAGNA-24x30-2004bDagens låge i årets tenorjulekalender er med en fransk/siciliansk tenor, der faktisk er en virkelig behagelig mand, der elsker at nørde om indspilninger med sangere fra gamle dage – det synes jeg jo for eksempel er vældig sympatisk.

Han blev født i Paris i 1963, og som teenager sang han – inspiereret af bl.a. Mario Lanzas film – på caféer og i små varietéer – ofte kun for de drikkepenge, han kunne få fra publikum. En dag blev han opdaget af chefen for Aix-En-Provence-festivalen, og brugte pengene på lidt sangundervisning. Smart nok, for stemmen var der, og i 1988 vandt han den internationale Luciano Pavarotti-konkurrence i Philadelphia, med sit store forbillede i dommerpanelet. Alagna var 24 år gammel, og nu kørte karrieren langsomt men sikkert fremad.

Jeg var så heldig at opleve hans debut på Covent Garden i Gounods Romeo og Julie i 1994 – en forestilling, som med ét slag gjorde ham til en eftertragtet sanger overalt i verden.

Roberto Alagna sang, da vi åbnede Operaen med Aida tilbage i 2005, og jeg havde også fornøjelsen af ham i Tivoli for nogle år siden. Her er Roberto Alagna tilbage i 1997 som 35-årig i ‘Rachel, quand du Seigneur’ fra Halévys opera Jødinden – den eneste arie jeg kender, der begynder med en (helt utrolig smuk) duet for to engelskhorn.

3 Comments

  1. Svar
    Mogens H Andersson 12-12-2015

    Vacker inledning med de engelska hornen och en tenor i toppform. Roberto Alagna tillhör inte mina favorittenorer, särskilt efter att ha upplevt honom i olika sändningar från Metropolitan Opera, men här är han i absolut toppform!

    • Svar
      Tina Wilhelmsen 12-12-2015

      Kære Henrik, dine opslag er ypperlige. Når jeg ser Roberto Alagna’s tekniske arbejde fra kroppen og den tilsyneladende uforstyrrethed i ansigtet med den ufattelige skønne klang som resultat er imponerende godt arbejde. Sikken musiker. kærlig hilsen Tina.

  2. Svar
    Lene Bodekær Herler 02-12-2018

    Uomtvisteligt en blændende dygtig tenor, fint varieret i udtryksformen, fra det stille indtrængende
    til det intenst påkaldende og i styrken . Måske lidt for meget tryk på (spændte stemmebånd ) til sidst.
    Men stemmebåndene tåler det ( måske) og han klarer renheden uden problemer. Absolut fremragende. Også mht indlevningsevnen, og dog fastholdes en sikker balance mellem hengivelse og ikke at slippe på styring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *