Dagens tenor – Gösta Winbergh

WinberghNu er der kun tre låger tilbage i tenorjulekalenderen – og med i slutspurten er den svenske tenor Gösta Winbergh, som desværre døde alt for tidligt i 2002. Han var på det tidspunkt den førende Lohengrin og Walter von Stolzing i verden, og dagen før det fatale hjerteanfald havde han sunget Florestan i Beethovens Fidelio i Wien.

Jeg kan stadig huske tilbage omkring 1990, hvor jeg assisterede i Tviolis Symfoniorkester, hvor han sammen med barytonen Håkan Hagegård og sopranen Barbara Bonney sang en helt forrygende koncert i Tivoli. Jeg sad nede i orkestret og spillede piccolo og kneb mig selv i armen; fik jeg virkelig penge for at være med?

Her et klip med Winbergh fra Pariseroperaens Lohengrin i 1996 – selvfølgelig gralsfortællingen i sidste akt. Jeg savner virkelig den stemme.

3 Comments

  1. Svar
    Ejvind Rosenberg 23-12-2014

    Man bliver helt nostalgisk. Husker ham fra Det Kgl. sidst i 70’erne/start firserne, hvor jeg så ham som en lysende Rodolfo i Boheme med en frisure, der konkurrerede med dirigentens Leif Segerstam viltre manke. Stor, mindeværdig forestilling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.