Dagens tenor – min favorit blandt de nulevende

Brownlee-3aMange af mine yndlingstenorer er desværre ikke levende længere. Men én af dem, der er helt oppe i toppen af min personlige liste ER heldigvis! Han er amerikaner, og jeg er faktisk lidt stolt over, at jeg fik hentet ham til Danmark hvert år i min tid i Tivoli.

Lawrence Brownlee en sanger med en stemme, der er som skabt til italienske operaer fra begyndelsen af 1800-tallet. Og han tager gerne de arier ned fra hylden, som mange andre har ladet blive stående – simpelthen fordi de ikke har kunnet synge dem med tilstrækkeligt overskud. F.eks. Rossinis Zelmira, som virkelig ikke bliver spillet ret tit – bl.a. fordi den har hele to store tenorroller, hvoraf den ene er så halsbrækkende, at meget få sangere har lyst til at kaste sig ud i den.

Dagens klip i tenorjulekalenderen er fra en koncert i Wigmore Hall i London i 2012, hvor jeg selv sad på 6. række og som så mange gange før bare måtte sidde med et skævt smil og ryste lidt på hovedet, når Brownlee igen og igen fyrede passager af, som så ufatteligt få sangere overhovedet ville kunne synge – og endda gjorde det med sit sædvanlige eminente overskud.

Alle snakker om de ni høje C’er i Tonios arie fra Donizettis Regimentets datter – men denne arie fra Zelmira – den sidste opera Rossini skrev i sin tid i Napoli – har såmænd seks høje D’er! Men det er åbenbart ikke det store problem at slutte en lang koncert af med netop den arie, når man altså hedder Lawrence Brownlee. Og endda bagefter at synge en spiritual som ekstranummer …

https://www.youtube.com/watch?v=JRsq-HSekfo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Theme: Overlay by Kaira