Dagens tenor – som selv skrev sangen til sin by

fritz-wunderlichDagens tenor i julekalenderen var min allerførste; hans Tamino i Tryllefløjten på Karl Böhms indspilning fra 1964 var dét, der fik mig ind på operasporet som 11-årig, og der slap jeg jo aldrig væk fra igen.

Ligesom med Pavarotti har jeg forsøgt at samle alt, hvad manden har indspillet i sin kun 10 år lange karriere. Det blev til en kolossal mængde plader og radiooptagelser i årene mellem 1955 og hans alt for tidlige død som kun 35-årig i 1966 – og det er virkelig næsten umuligt for mig at vælge ét klip ud til dagens låge.

Men det er alligevel ret få tenorer, som selv har skrevet en sang til fødebyen. Det gjorde Fritz Wunderlich, som blev født i den lille by Kusel i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland nær grænsen til Frankrig. Som ung studerende ved musikhøjskolen i Freiburg sad Wunderlich og savnede sin hjemby, og skrev så både tekst og musik til en lille sang, som nok næppe går over i verdenshistorien hverken for sin gennemsentimentale tekst eller sin egentlig ret fine melodi – men som Wunderlich alligevel indspillede året før sin død, da han var blevet en verdensberømt sanger, og kunne overtale selv Deutsche Grammophon til at udgive en singleplade kun til ære for sin barndoms by. Hvis du falder over den på et loppemarked, så køb den – den er sjælden!

Her er (hvis nogen skulle være interesserede) teksten. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Wunderlich elskede Kusel. Hør selv i klippet under teksten.

Kusel1. Ein Städchen liegt im Pfälzerland,
im Tal, so wunderschön.
Dort ist’s, wo meine Wiege stand,
wohin meine Träume geh’n.

2. Die alte Burg schaut still ins Tal,
erzählt von vergangener Zeit,
sie sah uns schon so manches Mal
als Kinder voll Seligkeit.

3. Der Wald der war unser liebstes Ziel,
der Bach war unser Meer,
der Mühlberg sah unser frohes Spiel,
die Kinderzeit kommt niemals mehr.

4. Zieh’ in die Welt ich einst mal fort,
dann bitt’ ich: “Gott erhalt’s,
mein Städtchen, meinen Heimatort,
mein Kusel in der Pfalz!”

5. Wir saßen oft im Freundeskreis
im schönen Schwarzwaldort.
Der Abendwind sang draußen leis’,
und keiner sprach ein Wort.

6. Der eine kam vom Schwabenland,
der andre war aus Wien,
Der dritte von der Waterkant,
der vierte aus Berlin.

7. Das Heimweh dann ganz leise kam,
schlich sacht sich ins Gemüt,
der Abendwind es mit sich nahm,
trug heimwärts auch mein Lied:

8. Ein Städchen liegt im Pfälzerland,
im Tal, so wunderschön.
Dort ist’s, wo meine Wiege stand,
wohin meine Träume geh’n.

9. Die alte Burg schaut still im Tal,
erzählt von vergangener Zeit,
sie sah uns schon so manches Mal
als Kinder voll Seligkeit.

10. Der Wald der war unser liebstes Ziel,
der Bach war unser Meer,
der Mühlberg sah unser frohes Spiel,
die Kinderzeit kommt niemals mehr.

11. Zieh’ in die Welt ich einst mal fort,
dann bitt’ ich: “Gott erhalt’s,
mein Städtchen, meinen Heimatort,
mein Kusel in der Pfalz!”

3 Comments

  1. Svar
    Tommy 16-12-2015

    Rheinland-Pfalz, sikkert.

  2. Svar
    Søren Petersen 16-12-2015

    Han kunne synge teksten fra en telefonbog og stadig lyde pragtfuld. En af mine absolutte favoritter lige fra midt-tresserne. Det er lidt mærkeligt, at to af mine favorittenorer “opdagede” jeg ganske kort efter deres død. Björling og Wunderlich Jeg tør næsten ikke finde nogen nulevende 🙂 Brownlee, Alagna, og Calleja er dog mine bud, alligevel.

  3. Svar
    Inger 17-12-2015

    Jeg hører til de heldige, der har oplevet Fritz Wunderlich adskillige gange i levende live både på scenen og i koncertsalen. Hans lige har der der ikke været siden. Men jeg vidste ikke, at han også kunne komponere en sang, der kan få alle hjerter til at smelte, når han selv synger den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.