En sømand går amok i Det Kongelige Teater

I begyndelsen af 1800-tallet sælges en del af logerne i de højere etager på Det Kongelige Teater på særlige logeauktioner. Man køber ikke en enkelt plads i logen til en bestemt aften – man køber hele logen for en sæson. Der er ikke loft over, hvor mange billetter lejeren af en loge må udstede – der er gode muligheder for at tjene penge for mellemhandlerne. Høkerlogerne, som de bliver kaldt, bliver selvfølgelig fyldt til bristepunktet. Logehøkerne averterer helt åbenlyst for deres forretning i aviserne, og sælger deres billetter til aftenens forestilling fra kælderboder i Lille Kongensgade og på selve Kongens Nytorv. De sidste billetter bliver tilbudt billigt til forbipasserende, også når forestillingen er gået i gang. Priserne stiger og falder efter udbud og efterspørgsel, og man ved aldrig om en billet koster én rigsdaler eller kun otte skilling.

Mange sidder på pladser med ringe eller intet udsyn til scenen. De store, firkantede træpiller, der holder loftet oppe, spærrer for udsynet fra mange af pladserne i sidelogerne. På de bageste rækker i logerne må man stå op og læne sig frem for overhovedet at få et glimt af scenen. Det kræver, at man læner sig op ad ryggen på de, der sidder på rækken foran og samtidig holder fast i gesimsen for oven. Hvis man står i den stilling for længe, begynder arme og ben at sove eller gå i krampe, og så risikerer man at falde ud af logen. Ejerne af de rygge, der bliver brugt, er naturligt nok heller ikke altid udpræget forstående overfor de bagestes behov. Skænderier og slagsmål er hverdag. En aften styrter en ung mand ud fra én af gallerilogerne, men han redder livet, fordi han rammer logekanten i første etage på vej ned, og på den måde får afbødet faldet.

I alt kan man klemme omkring 1200 tilskuere ind i teatret, hvis man udnytter pladsen maksimalt. Det bliver atmosfæren i rummet ikke bedre af. I høkerlogerne er der bænke med plads til et sted mellem 10 og 15 personer alt efter købernes størrelse og høkerens grådighed. Her sidder bonden fra Amager på dagstur til byen ved siden af to veninder, som har en stor pose med æbler og kager med. Veninderne, en ældre frøken og en jordemoder, er faste kunder hos logehøkeren. De er kommet tidligt, og de har indtaget de midterste pladser på logens første række. De ser næsten alle forestillinger på teatret, og de kommenterer højlydt alt undervejs. Ved siden af de to veninder sidder en smuk ung pige med sin kavaler, en slagtersvend, der stadig lugter af knap så frisk oksekød.

Nu er musikerne i Det Kongelige Kapel kommet ind i orkesterområdet foran scenen. De sidder ikke i en orkestergrav, men på niveau med tilskuerne i parkettet, så de spærrer for udsynet fra de forreste rækker. Tællelysene på deres nodestativer bliver tændt. Orkestret stemmer, og imens begynder høkerlogen at blive fyldt. Et par håndværkssvende og en læredreng kommer til. Iltmanglen begynder allerede at være tydelig. De sidste kunder hos logehøkeren bliver presset på plads mens orkestret begynder på ouverturen. De senest ankomne er en ung, bleg student med briller og en høj, stærk sømand, der lader til at komme direkte fra en hel dags målrettet druk i knejperne i Nyhavn. Sømanden bliver henrykt, da han ser de unge piger fra balletkorpset sidde i logen ved siden af, og han byder gavmildt sin velvoksne brændevinsflaske rundt til de øvrige i logen. Hvis man takker nej, kan man nemt risikere et par øretæver.

Flere af kvinderne i logerne har spædbørn på skødet. De har ingen anden mulighed end at tage de små med, hvis de vil i teatret, og hver gang børnene skriger, er der masser af højlydte bud fra omgivelserne på, hvad man burde gøre ved dem. Ouverturen er nogle lyde i det fjerne. Mange lægger ikke engang mærke til, at den slutter.

Nu går tæppet op. Samtalerne og skænderierne rundt om i salen fortsætter, der deles madpakker og skåles. Sømanden får en lur under hele første akt, men i pausen liver han så meget op, at han får en ubændig trang til at kysse den smukkeste af balletpigerne i nabologen. Han forsøger den direkte, men noget farlige, vej udenom logernes skillerum. Pigerne hviner op, og etagens kontrollør bliver tilkaldt. Han har – som både sømanden og de fleste af sine kontrollørkolleger – også tilbragt en del af dagen med at slukke tørsten. Kontrolløren forsøger at overmande sømanden og trække ham tilbage i logen igen. Slagtersvenden holder med sømanden, kvinderne skriger på hjælp, og kontrolløren må råbe på forstærkning fra kollegerne på de øvrige etager. Sømanden bliver til sidst smidt ud af teatret. Der er blevet en smule bedre plads i logen da anden akt begynder.

Scenen med sømanden i høkerlogen er beskrevet af et øjenvidne mange år senere. Fortælleren hedder Hr. Davidsen, og han tilføjer for en ordens skyld, at der skam ikke er tale om overdrivelser på nogen måde.

(uddrag fra min bog “Opera i guldalderens København”, der udkommer på Gyldendal 27. september)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *