Forårets foredrag …

Forårsæsonen er i høj grad sat ind her hos mig i enmandsfirmaet – jeg er i gang med de 37 foredrag og koncertintroduktioner, jeg har i kalenderen frem til sommerferien, og mange af dem handler (ikke så underligt) om opera i guldalderens København. Det foredrag fortsætter jeg i øjeblikket med at booke også i sæson 2018-19, og på listen her kan du se, om jeg kommer forbi et sted i nærheden af dig i de kommende måneder.
 
Her er et lille klip fra foredraget – optaget på selveste Hofteatret på Christiansborg, hvor en del af historien faktisk foregår. Her handler det om Eleonore Zara og Det Kongelige Teaters problemer med at sælge billetter til Beethovens Fidelio i 1829 – og om løsningen, der kommer i form af en jodlende tyrolertrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *