Franco Corelli

Dagens låge er et blik ind i en verden, der ikke findes længere. OK, Franco Corelli læsper lidt og hans smag er vel nok på (eller over) grænsen til det småvulgære, men stemmen…den er altså bare enestående.

Han debuterede i 1951, og to år senere stod han på scenen på The Met, hvor han sang fast frem til 1975. I marts 1958 sang han Alvaro i Verdis Skæbnens magt på San Carlo-operaen i Napoli, og helt mirakuløst blev hele operaen optaget af italiensk tv, og endnu mere mirakuløst findes båndet endnu. En fantastisk blik ind i hvordan opera så ud i en verden før Calixto Bieito, Peter Konwitschny og Kasper Holten – inklusive falmede bagtæpper og sætstykker af papmaché.

Men sangerholdet er umuligt at slå i dag; foruden Corelli er det barytonen Ettore Bastianini, sopranen Renata Tebaldi og bassen Boris Christoff. Her duetten mellem Corelli og Bastianini – men du kan faktisk finde hele operaen på YouTube også.

3 Comments

  1. Svar
    stella@betula.dk 09-12-2013

    Mirakel er at man kunne spille opera i Napoli i 1951, hvis du viste i hvilken tilstand Napoli og hele Italien befand sig i på den tid…..
    Hårde tider skaber diamanter og Corelli er en af de helt store! En nydelser at se og høre

  2. Svar
    Lene Herler 09-12-2013

    Takker meget fordi du inddrager disse skønne stemmer og får et historisk perspektiv
    med ind på siden. Stemmens brug , sangteknikkens præg og så den helt individuelle
    særlige evne til at brænde igennem og få os til at lytte og begejstres.
    Denne fine kalendergave – er en virkelig dejlig og generøs gave!

    Lene

  3. Svar
    Adam Frandsen 10-12-2013

    Franco per sempre! Il principe dei tenori – og dette klip med Bastianini, man oh man…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.