Giuseppe Verdi

Giuseppe Verdi
1813-1901

VerdiVerdi bliver født i den lille landsby Le Roncole lige udenfor Busseto i Norditalien. Den første store succes får han i 1842 med Nabucco, og i løbet af de næste 20 år arbejder han sig frem til en position som Italiens store operakomponist i anden halvdel af 1800-tallet. Mange af hans operaer handler om undertrykkelse og frihedskamp, og publikum i det besatte Norditalien labber de slet skjulte politiske budskaber i sig. Verdi er glødende engageret i kampen for at samle Italien, og han sidder selv i en periode i det første italienske parlament i 1861.

På det tidspunkt er Verdi begyndt at tage sig bedre tid til hver opera. Han bruger også meget af sin tid på landbruget hjemme på landstedet i Busseto, men hver gang han beslutter sig for at stoppe med at komponere bliver han alligevel overtalt til at skrive endnu én – indtil den uigenkaldeligt sidste, Falstaff, har premiere i 1893. Verdi dør på et hotelværelse i Milano, og en enorm menneskemængde følger hans kiste ved begravelsen. Han testamenterer en stor sum penge til et plejehjem for pensionerede musikere og sangere, som han har fået opført i Milano.

Verdi skriver 28 operaer – de vigtigste er:

1842              Nabucco                            
1847              Macbeth
1851              Rigoletto
1853              Trubaduren (Il trovatore) 
1853              La Traviata
1859              Maskeballet (Un ballo in maschera)      
1862              Skæbnens magt (La forza del destino)    
1867              Don Carlos
1871              Aida
1887              Otello
1893              Falstaff         

4 Comments

  1. Svar
    Tine Riboldi Nielsen 16-02-2015

    Verdi havde altså ikke et landsted, der var enorme jordtilligender rundt om Sant’Agata. Det har måske ikke så meget med opera at gøre, men vi skulle jo nødig på niveau med “Ringen fortalt på to minutter”. Jeg tror vi skal op på mere end 300 sider bare om Verdi og jeg anbefaler dokumentarfilmen ” Verdi’s Backyard” som, bortset fra den popsmarte titel, rammer fantastisk om Verdis liv og….landbrug og menneskene og miljøet som han blev inspireret af.

  2. Svar
    Henrik Engelbrecht 16-02-2015

    Kære Tina

    Det er jeg skam helt med på – et landsted kan vel godt have masser af hektar omkring sig, eller …? Jeg har besøgt stedet, og kan virkelig godt forstå at Verdi var så glad for Sant’Agata.

    Den bedste bog, jeg har læst om Verdi (og der er rigtig mange) er Frank Walkers “The Man Verdi”. En ordentlig mursten, men virkelig et godt indblik i en mand, der ellers kan være svær at komme ind på livet af.

    Mange hilsner

    Henrik

  3. Svar
    Henrik Engelbrecht 16-02-2015

    Kære Tina

    Det er jeg skam helt med på – et landsted kan vel godt have masser af hektar omkring sig, eller …? Jeg har besøgt stedet, og kan virkelig godt forstå at Verdi var så glad for Sant’Agata.

    Den bedste bog, jeg har læst om Verdi (og der er rigtig mange) er Frank Walkers “The Man Verdi”. En ordentlig mursten, men virkelig et godt indblik i en mand, der ellers kan være svær at komme ind på livet af.

    Mange hilsner

    Henrik

  4. Svar
    Tine Riboldi Nielsen 18-02-2015

    Kære Henrik
    Nej , ordet landsted kan ikke bruges i denne sammenhæng, men nu er jeg også en gammel gnaven kværulant. Glæder mig, at du har besøgt Sant’Agata, som lige nøjagtigt ligger i Piacenza-provinsen og IKKE i Parma, Verdi brød sig ikke meget om parmenserne. Har nu læst Puccini- og Corelli-afsnittene og det får mig på en eller anden måde til at tænke på Monty Python-sketchen “Summarize Proust Competition”, hvor deltagerne skal genfortælle “A la recherches du temps perdu” på 15 sekunder 😉
    M.v.h.
    Tine (med e i enden, tak)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *