Gratis sangerfest fra Carnegie Hall

richard-tucker-music-foundation-mm-480x270I går aftes var der koncert i Carnegie Hall – den årlige Richard Tucker Gala, som traditionen tro bød på to timer med en lang række af tidens absolutte topnavne i (amerikansk) opera:

Jamie Barton
Lawrence Brownlee
Javier Camarena
Joyce DiDonato
Renée Fleming
Joshua Guerrero
Anna Netrebko
Kristine Opolais
Nadine Sierra

Medlemmer af orkestret fra The Met spillede, TV-kanalen Medici sendte direkte, og du kan se hele koncerten her. Du bliver afbrudt ind i mellem af deres pop-up-reklame for at abonnere på kanalen, og når du ikke længere kan klikke reklamen væk skal du bare genopfriske siden – så virker det igen, og du kan scrolle videre til hvor du er nået til.

God fornøjelse – og glem ikke at tjekke både min yndlingstenor Lawrence Brownlee (bl.a. i en skøn duet for to tenorer fra Rossinis Otello sammen med kollegaen Javier Camarena) og den fantastiske mezzosopran Jamie Barton.

Richard Tucker Opera Gala 2016 on medici.tv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *