Kasper Holtens højre hånd ny operachef på Det Kongelige Teater

Den engelske instruktør John Fulljames bliver ny operachef efter Sven Müller på Det Kongelige Teater.

Han kommer fra en stilling som Associate Director of Opera på The Royal Opera House, Covent Garden, hvor han har arbejdet under Kasper Holten – som forlod stillingen som operachef tidligere i år – siden 2011. På Covent Garden har han desuden instrueret bl.a. Rossinis La donna del lago, Weills Mahagonny og Glucks Orfeus og Euridike.

Fulljames har tidligere været chef for The Opera Group (som nu hedder Mahogany Opera Group) 1997–2011, hvor han bl.a. arbejdede tæt sammen med en række komponister og librettister med at udvikle nyskrevne operaer.

Han har desuden instrueret operaer for bl.a. Opera North, Scottish Opera, Theater Bremen, Opéra de Lyon, den græske nationalopera, Garsington Opera og festivalen i Bregenz.

John Fulljames tiltræder stillingen til august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *