Leoš Janáček

Leoš Janáček
1854-1928

JanacekI mange år blev Janáček betragtet som en spøjs tjekkisk provinskomponist, som kun excentrikere med hang til det lokalkoloristiske interesserede sig for. Nu bliver han generelt anerkendt som en af de mest visionære operakomponister i første halvdel af det 20. århundrede. Han bliver født på landet i Moravien i Tjekkiet som den syvende ud af ni søskende. Som 11-årig bliver han sendt på klosterskole i Brno. Her får han en musikalsk grunduddannelse, og studerer senere i Prag, Wien og Leipzig. Efter studieårene bliver Janáček selv musiklærer, underviser bl.a. ved lærerhøjskolen i Brno, og etablerer et orgelakademi i byen. Samtidig dirigerer han lokale kor og lancerer et musiktidsskrift med sig selv som hovedleverandør af anmeldelser – også af de operaer, som blev opført i byen.

Han er 50 år gammel, før hans første egentlige opera bliver opført på scenen – og han skriver de allerbedste efter han var fyldt 65. Efter et par indledende forsøg i genren begynder Janáček i 1894 på operaen Jenůfa. Her komponerer han de melodiske linjer tæt op ad det tjekkiske sprogs naturlige melodi. Janáčeks tre sidste operaer byder på nogle af de mærkeligste historier i operaens historie; Den fiffige lille ræv er befolket af både mennesker, insekter, pattedyr og fugle. Fra dødens hus foregår i en russisk fangelejr – og Sagen Makropulos handler om en kvinde, som har levet i 300 år. Janáček dør af lungebetændelse mens han arbejder på sin sidste opera, Fra de dødes hus.

Janáček skriver 10 operaer – de vigtigste er:

1904             Jenůfa
1921              Káťa Kabanová
1924              Den fiffige lille ræv (Příhody Lišky Bystroušky)
1926              Sagen Makropulos (Věc Makropulos)
1930              Fra de dødes hus (Z mrtvého domu)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *