Neger-Martin og slavepropagandaen på Det Kongelige Teater

Slaver i arbejde på øen Antigua i Vestindien. Farvetryk udgivet af Thomas Clay, 1823.

I slutningen af 1700-tallet er Det Kongelige Teater i høj grad stedet, hvor man hylder den enevældige konges politiske beslutninger – både når det handler om bedre forhold for de danske bønder og for de tusindvis af afrikanske slaver, som er en vigtig forudsætning for den økonomiske vækst i landet.

I 1790 præsenterer teatrets kapelmester J.A.P. Schulz sit bidrag til bryllupsunderholdningen, da kronprins Frederik – den senere Frederik 6. – skal giftes med sin kusine, Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel. Handlingen i syngespillet Høstgildet hylder netop en landboreform, som kronprinsen personligt har stået i spidsen for.

I begyndelsen af 1780’erne er langt de fleste mandlige indbyggere i Danmark bundet til det gods, de er født på. Stavnsbåndet har siden 1733 sikret arbejdskraft for godsejerne. Hoveriet går helt tilbage til middelalderen, og de stavnsbundne bønder er fortsat forpligtede til at levere både en del af udbyttet fra deres egen jord og gratis arbejdskraft til godsejerne for selv at få lov til at dyrke afgrøder og holde husdyr. Hvis man ikke adlyder sin herremand, falder hammeren ofte prompte, og selv små forseelser bliver straffet med f.eks. træhest eller halsjern.

Med oplysningstidens nye menneskesyn i baghovedet nedsætter kronprins Frederik i 1780’erne hele to landbrugskommissioner, som skal reformere forholdene for bondestanden, som fortsat udgør langt den største del af befolkningen i landet. Godsejerne er rasende, da kongen i 1788 ophæver stavnsbåndet, selv om det sker over en årrække frem mod år 1800.

Det synlige symbol på reformen er Frihedsstøtten, som i 1790’erne bliver rejst udenfor Københavns Vesterport. Inskriptionen på obelisken er forfattet af digteren Thomas Thaarup: ”Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre, Landboe Lovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god hæderlig Borger, lykkelig.” Thaarup er også tekstforfatter til Høstgildet, som er ren propaganda for kronprins Frederiks moderate reformpolitik på landboområdet.

J.A.P. Schulz. Ukendt kunstner. Det Kongelige Kapels kunstsamling.

J.A.P. Schulz har sans for at skrive sangbare melodier, der hænger fast i hukommelsen og er som skabt til fællessang. Det er samme opskrift, han bruger, når han skriver syngespil til scenen på Kongens Nytorv; her får publikum en god melodi gentaget vers efter vers i de strofiske sange.

Handlingen i Høstgildet foregår blandt bønder på Sjælland og spiller både på begejstringen over kronprinsens arbejde med at ophæve stavnsbåndet, på sammenholdet mellem rigets dele – der er undervejs besøg af bønder fra både Holsten og Norge – og på en grundlæggende tro på fremtiden. Succesen er enorm, og ligesom i Hollywood i dag er det fristende at følge op med en toer.

Den frikøbte slave

I anden halvdel af 1700-tallet er København centrum for den lukrative raffinering af råsukker fra den danske koloni i Vestindien. I nogle perioder udgør sukker mere end 50% af Københavns eksport. Arbejdet i sukkerrørsmarkerne i Caribien kræver masser af arbejdskraft; danske slaveskibe fragter omkring 100.000 slaver fra Afrika til de danske plantager mod vest.

I marts 1792 bliver den transatlantiske slavehandel under dansk flag forbudt – men dog først med virkning fra 1803. Først vil man nemlig oparbejde en solid bestand af slaver af begge køn, så sukkerplantagerne kan blive selvforsynende med gratis arbejdskraft.

Alligevel hylder man det nye tiltag på Det Kongelige Teaters scene med endnu et syngespil af Thomas Thaarup og J.A.P Schulz. En del af historien i Peters bryllup handler om Neger-Martin, en frikøbt slave, som hovedpersonen Peter har med hjem fra Vestindien til sin lille sjællandske fødelandsby, da han skal giftes med sin Grethe. Martin er bange for at blive solgt igen:

Hvad har den stakkels Neger gjort,
At den blanke Mand ham hader?
Er han ond, for han er sort?
Er Gud ikke alles Fader?

Peters far beroliger Martin:

Her sælges ingen Mand, min gode Martin!
End mere bør du vide, at vor Konge
Har indskrænkt Slavehandel med de Sorte!
Og eengang vil den Handel reent ophøre.

Danskerne fortsætter i de ni år med at sejle næsten 25.000 slaver over Atlanten under de mest rædselsfulde forhold, og selv derefter fortsætter både slavesalg og -transport i et vist omfang.

Teatermaler Thomas Bruuns udkast til 1. akt af J.A.P. Schulz’ Peters bryllup; stuen hos en velstående og oplyst bonde, som både har råd til bøger og bornholmerur. Statens Museum for Kunst.

Et uddrag fra min kommende bog “Opera i Danmark 1634-2005”, som udkommer i april 2023. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.