Henrik Engelbrecht: Opera i guldalderens København
184 s.
Gyldendal 2017
ISBN 978-87-02-23431-2
I 2017 brugte jeg nogle måneder på at dykke ned i de lettere vanvittige forhold for både de sangere, komponister og musikere, der opførte opera i guldalderens København, og for det publikum, der trodsede en del besvær og risici for at overvære forestillingerne.
Den første opførelse af en Mozart-opera i København blev en total katastrofe. Det kan du læse om i første kapitel af bogen, som du kan hente ganske gratis her
Hør to enestående lydklip med sangere, der har optrådt på Det Kongelige Teater før enevældens fald i 1848:
Peter Schram – verdens ældste Mozart-optagelse
Ludvig Phister – den ældste dansker vi kan høre i dag
“Underholdende … omhyggelig … ekstremt levende … ved at tage stanken og rotterne, latrinerne og slagsmålene mellem publikum og professionelle billethajer med får han gjort den fjerne guldalder levende i al sin uhumske tumult. Det er fremragende gjort.”
Thomas Michelsen, Politiken
“Henrik Engelbrecht er fortælleren over alle i dansk musik og klar med en dybt underholdende bog om livet i særligt Det Kongelige Teater for et par århundreder siden. Bogen bæres af de mange billeder plus forfatterens aldrig svigtende begejstring for tidens aktører og øjenvidners eksistens.”
Søren Schauser, Berlingske Tidende (årets 10 bedste klassiske oplevelser, julen 2017)
★★★★★ “Radiomediets nærvær er overført til bogen: sproget er holdt i en frisk nutid; det er NU, det sker. Og forfatteren formår at holde os læsere fanget med sit levende sprog og pirrende fligløftninger, for hvad sker der i næste kapitel? … Er man bare lidt interesseret i opera og i guldalderen, er denne letfordøjelige og velskrevne bog obligatorisk læsning. Og måske en ideel julegave til onkel Erik?”
Peter Elmelund, Bibzoom
★★★★ “Operaens og Guldalderens elendige København beskrevet, så man næsten kan lugte byen … Det er underholdende læsning. Om klakørerne, som var hyret til klappe og rasle med nøglebundtet mod sangere, som skulle nedgøres. Om Beethovens ’Fidelio’, som ingen gad gå til, før opførelsen fik tilføjet et tyrolerorkester. … Alt Illustreret med et hav af gode billeder.”
Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdh.dk
★★★★ “ … meget velfortalt og præget af fin indsigt og research.”
Eva Hvidt, Kristeligt Dagblad
“Bogen er forfattet med et overskud af viden og humor, og de mange illustrationer er særdeles velvalgte. Jeg vil varmt anbefale den til alle kulturinteresserede.”
historie-online.dk
★★★★ “Man må lade forfatteren Henrik Engelbrecht, at han særdeles velresearchet har styr på de anskueliggørende detaljer i sin velskrevne og smukt tilrettelagte udgivelse om opera i guldalderens København.”
Otto Pretzman, Nordjyske Stiftstidende
“Henrik Engelbrecht skriver så levende, at læseren ligefrem mærker det i næseborene.”
John Christiansen, jcKlassisk
“Det er en fryd at læse og bladre i den helt igennem flotte bog. Opera i guldalderens København er en oplagt, anbefalelsesværdig julegave til opera- og teaterelskere samt til elskere af kulturhistorie.”
Henrik Marcussen, Operabladet Ascolta
“En meget underholdende udgivelse, der giver læserne et nærbillede af livet på og bag operascenen i første halvdel af 1800-tallet på Danmarks eneste teater … I Engelbrechts bog kommer man tæt på byens publikum og kunstnertyper, der også dengang var en vildt broget skare. Vanvid, druk, skandaler, genier, umulige forhold, satsninger, fattigdom, fiaskoer og store forhåbninger – det var der i musikkens verden, dengang som i dag.”
Jens Cornelius, jenscornelius.dk
” … det er imponerende hvor meget Henrik Engelbrecht også har gravet frem fra arkiverne, herunder tegninger, nodeblade, programhefter, avisudklip og meget andet, der samlet set portrætterer operaens nedslag i hovedstaden … “
Peter Hanke, Kulturledelse.dk