Claudio Monteverdi
1567-1643

Monteverdis operaer er de tidligste mesterværker i operaens verden. Han bliver født i Cremona i Italien, og han er tidligt ude; som 15-årig får han udgivet sine første kompositioner, og otte år senere er han ansat som violinist hos hertugen af Mantua. Hans skriver sin første opera til hertugen i 1607, og vælger som så mange andre komponister historien om Orfeus og hans rejse til dødsriget for at hente sin elskede Euridike. I 1613 får Monteverdi nyt job som musikchef i Venedigs San Marco-kirke, men fortsætter med at udforske operaen muligheder.

Efter Monteverdis død i 1643 bliver hans operaer hurtigt totalt glemt i mere end 300 år, og først omkring 1970 kommer der for alvor igen fokus på kvaliteterne hans værker. Langt de fleste af Monteverdis operaer er gået tabt, og nodematerialet til de tre, der har overlevet til i dag, er meget sparsomt; ofte blot en melodilinje og en baslinje med enkelte notater som f.eks. ”her spiller alle violiner”. Mange dirigenter og nutidige komponister har givet deres bud på rekonstruktioner af lydbilledet i Monteverdis operaer, og derfor lyder de ofte ret forskelligt fra opsætning til opsætning; somme tider er der kun en lille håndfuld musikere med kopier af instrumenter fra Monteverdis tid i orkestergraven, og somme tider et fuldt besat moderne symfoniorkester krydret med el-guitar og syntheziser.

Monteverdi komponerer ca. 18 operaer – de tre, som vi kender dag, er:

1607              Orfeus (L’Orfeo)
1640              Il ritorno d’Ulisse in patria (Odysseus)
1643              L’incoronazione di Poppea (Poppeas kroning)