Den mørklagte musik – dansk musikliv under besættelsen

592 sider. 431 illustrationer.
Med 26 QR-koder til lydeksempler
ISBN: 978-87-970306-7-7

★★★★★★ ” … Det er ikke med let hånd, at jeg uddeler seks stjerner, men denne bog fortjener det.” Bent Blüdnikow, Berlingske

★★★★★★ ”… Henrik Engelbrecht er en gudsbenådet formidler og arkivrotte, og hans nyeste værk er endnu en stor og gennemarbejdet bog …” Ulla Strømberg, Kulturkupeen

★★★★★★ “… myreflittige Henrik Engelbrechts største bedrift til dato … historiefortælling på et højt niveau … et opslagsværk, der fortjener sin faste plads i den danske musik- og kulturhistorie.” Kim Reich, Ascolta

★★★★★★ ”… Engelbrecht når vidt omkring i musikkens verden i den store bog, der er skrevet i sprog som både ”lærd og læg” kan få stor fornøjelse af …” Knud Meldgaard, Omnibus

★★★★★ … tonsvis af illustrationer, og at man undervejs kan høre omtalte plader og se film ved at skanne QRkoder i bogen, er suverænt. Læs bogen og bliv oplyst og revet med. Men forvent, at dit hoved eksploderer.”
Thomas Michelsen, Politiken

★★★★★ ”… en sammenhængende og velfortalt beretning … noget af en bedrift …” Michael Bjørk, Kulturinformation

… en bedrift som grundforskning og en milepæl i dansk musikhistorieskrivning …kulturelt oplysningsarbejde på normsættende niveau.” Jakob Levinsen, Publimus

”… en forrygende bog om det danske musikliv under besættelsen … [af] dansk musiklivs kronikør par excellence … en varm anbefaling til dette spændende værk …” Ulrik Spang-Hanssen, Klassisk bureau

Du kan læse et gratis uddrag fra bogen – bl.a. om hvordan dirigenten Wilhelm Furtwängler oplevede besættelsen af Danmark på en dag, hvor han troede, at han skulle have prøve med Det Kongelige Kapel i KB-Hallen – om hvordan Tivoli graver beskyttelsesrum, så alle gæster kan komme hurtigt i sikkerhed – om musikere, som med ét bliver arbejdsløse på grund af alkoholforbuddet lige efter den 9. april – og om hvordan en revysang om at piske den danske nazifører Frits Clausens bag bliver censureret … du kan læse og downloade filen her:
.

Henrik Engelbrecht afdækker i denne bog det danske musiklivs svære betingelser under besættelsen – uanset om man er til jazz, opera, revy eller symfonier, eller om man spiller på café, i cirkus, i kirken eller er gårdmusikant på grund af den enorme arbejdsløshed også blandt musikere. Følg med på en vild og gribende musikalsk rejse gennem besættelsestiden, hvor ingen undervejs ved, hvordan det hele ender – og hvilken hest, det er smartest at holde på. Nogle danske kunstnere holder fanen højt og boykotter Statsradiofonien under den tyske ledelse, som besættelsesmagten sætter ind – andre finder en levevej som musiker hos de danske nazister i DNSAP og optræder i den tysk-danske forening. Bogen følger begivenhederne i det danske musikliv fra 1930’ernes forvarsler om hvad der venter og frem til opgøret efter befrielsen, hvor også en lang række danske musikere og sangere må stå til regnskab for deres aktiviteter gennem fem års besættelse. Hele vejen igennem de fem år må alle navigere i en virkelighed med skiftende spærretider, perioder med lovløse tilstande og for mange med en grundlæggende angst for fremtiden; hvad nu, hvis tyskerne vinder krigen?

Theme: Overlay by Kaira