Giacomo Puccini
1858-1924

Puccini bliver født ind i en musikalsk familie i Lucca. 22 år gammel bliver han optaget på konservatoriet i Milano, hvor han studerer hos bl.a. operakomponisten Amilcare Ponchielli, som lærer ham at kombinere en meget virtuos orkesterbehandling med både dramatisk sans og melodier, der hænger fast i hukommelsen. En tidlig kontakt med forlæggeren Giulio Ricordi sikrer Puccini fodfæste i operahusene i Milano, Torino og Rom, og senere i karrieren skriver han også operaer til et nyt operahus i verdenseliten; The Met i New York.

Privat holder Puccini sig ikke tilbage; han er glad for kvinder, han er ufattelig forfængelig, han elsker jagt og hurtige biler … og han er kæderyger. Hans kone Elvira er med god grund sygeligt jaloux; hun driver bl.a. en tjenestepige til selvmord, fordi hun (for en gangs skyld uden grund, i øvrigt) mistænker Puccini for at have et forhold til pigen. Puccini skriver næsten udelukkende operaer, og regnes for at være Italiens største operakomponist i perioden efter Verdi. Men de mange cigaretter han har inhaleret i årenes løb bliver hans skæbne; han får konstateret kræft og dør under arbejdet med sin sidste opera Turandot.

Puccini skriver 12 operaer – de vigtigste er:

1893              Manon Lescaut
1896              La bohème   
1900              Tosca
1904              Madame Butterfly (Madama Butterfly)
1926              Turandot