Gioachino Rossini
1792-1868

Det store navn i italiensk opera i første tredjedel af 1800-tallet. Han bliver født i den lille italienske adriaterhavskystby Pesaro af forældre, der begge er tredjerangs musikere; faderen alkoholiker og trompetist, og moderen selvlært operasanger. Som 14-årig spiller han både horn, violin, cello og cembalo, og under studietiden ved konservatoriet i Bologna arbejder han som maestro al cembalo (en kombination af dirigent og cembalist) i de lokale operahuse. Allerede som teenager får han opført sine første operaer, og får snart bestillinger fra de store byer som Milano, Venedig, Rom og Napoli.

På 19 år skriver han 39 operaer, både komiske og seriøse, og i 1824 flytter han til Paris, hvor han bliver udnævnt til chef for det italienske operakompagni i byen. Han afslutter sin karriere som operakomponist med en række værker til den store Opéra i Paris, og lader sig selvpensionere i en alder af 37 år. De sidste 39 år af sit liv tilbringer Rossini bl.a. med at eksperimentere med madopskrifter, og skriver kun et par kirkelige værker og små klaverstykker. Han dør i Paris efter lang tids skrantende helbredstilstand, og bliver hyldet af 4.000 mennesker ved begravelsen.

Rossini skriver 39 operaer – de vigtigste er:

1813              Tancredi
1813              Italienerinden i Algier (L’italiana in Algeri)
1814              Tyrken i Italien (Il turco in Italia)
1816              Barberen i Sevilla (Il barbiere di Siviglia)
1816              Otello
1817              Askepot (La Cenerentola) 
1817              Den tyvagtige skade (La gazza ladra)
1818              Moses i Ægypten (Mosè in Egitto)
1819              La donna del lago
1820              Maometto secondo
1821              Matilde di Shabran
1825              Rejsen til Reims (Il viaggio a Reims)      
1829              Wilhelm Tell (Guillaume Tell)