Ikke så snart har den norske sopran Lise Davidsen høstet (første)priser i stort set alt, hvad sommeren har budt på af vigtige sangerkonkurrencer, før endnu et norsk stortalent vinder én af de vigtige konkurrencer for unge operasangere.
Hans navn er Bror Magnus Tødenes, han er født i 1993 – og han er et kæmpe tenortalent! Han har allerede udgivet sin første cd med titlen “Remembering Jussi” – og det er klart, at man sætter forventningerne højt, når man (eller agentur/pladeselskab) lægger op til sammenligning med den store, svenske tenor.
Det er der naturligvis ikke mange, der kan leve op til – men Bror Magnus Tødenes er ikke desto mindre et ægte naturtalent, som er ved at få rigtig godt styr på stemmen – i en alder, hvor meget få tenorer er kommet så langt, som han er.
I denne uge vandt han både førstepris og publikumspris ved den 6. internationale Renata Tebaldi-konkurrence i San Marino. Hvorfor? Hør bare her:
Et kæmpe stort talent, utroligt i så ung en alder 🙂 det bliver spændende at følge ham fremover 🙂