Jean-Baptiste Lully
1632-1687

Som 14-årig flytter den italienske violinist, sanger og danser Giovanni Battista Lulli til Paris. Han skifter samtidig navn, og i 1653 får selveste solkongen, Louis 14., øje på den unge mands mangfoldige talent. Selv om kongen er noget betænkelig ved Lullys særlige interesse for personer af sit eget køn, udnævner han ham til den noget usædvanlige kombination af komponist og balletdanser ved sit hof. I 1664 samarbejder Lully med Molière om den første af mange comédie-ballets, hvor opera og ballet går op i en højere enhed. Senere vender Lully sig mod at udvikle en mere ”ren” fransk operatype, tragédie-lyrique, og han komponerer hele 13 værker i denne genre.

Han køber i 1672 den indbringende eneret til at opføre opera i Paris, men mod slutningen af sin karriere som komponist skriver Lully fortrinsvis kirkemusik – som hofkomponist må man nemlig først og fremmest følge sin arbejdsgivers ønsker. I begyndelsen af 1687 dirigerer Lully en opførelse af sit eget Te Deum. 1600-tallets dirigentstok er et langt mere håndfast og robust hjælpemiddel end vore dages lydløse udgave; Lully hamrer simpelthen en stor stok ned i gulvet for at angive musikkens puls. Uheldigvis rammer han på et tidspunkt sin egen storetå med stokken, og han dør kort tid efter af blodforgiftning.

Lully komponerer 16 operaer – de vigtigste er:

1686              Armide
1686              Acis et Galatée