Det er ikke nok bare at gå en tur i H&M og rive lidt tøj ned fra stængerne. Kostumerne har helt fra operaens fødsel været en vigtig bestanddel af helheden – og det er et specialiseret håndværk at fremstille dem. Men først skal idéerne på bordet; er det renæssancekjoler, charleston-dress eller kampuniformer, der skal bruges?

Kostumedesigneren er somme tider identisk med scenografen, men da der er rigeligt at tage sig af i begge funktioner, vælger mange scenografer at alliere sig med en samarbejdspartner til opgaven med at udtænke og tegne alle de mange kostumer, som en operaproduktion nemt kan kræve. Hvis 10-15 solister, et kor på 60 personer og måske endda et væld af dansere og statister hver især skal have flere individuelle kostumer, er det flere hundrede af slagsen, der er tale om.

Det er ofte først og fremmest gennem kostumerne, at publikum aflæser den tidsepoke, som det kreative hold eventuelt har valgt at lade historien udspille sig i. Derfor kræver det meget stor viden om forskellige epokers mode og stilarter at skabe kostumer til en operaforestilling.

Operahusets kostumeafdeling skal gøre det kreative holds idéer og tegninger til virkelighed inden for den økonomiske ramme, som er sat af til kostumer. En billig løsning er at gå på jagt i kostumelageret, hvor tusindvis af kostumer fra tidligere forestillinger opbevares. Måske er man ude efter selskabstøj fra 1930’erne, tornurekjoler fra 1890’erne eller millitæruniformer fra 1700-tallet – og så kan lageret sandsynligvis spare skræddersalen for en stor arbejdsbyrde.