Plademarkedet – inklusive det voksende download- og streamingmarked – har i over 100 år været domineret af ganske få, men til gengæld meget store, multinationale spillere på banen. I min levetid er der så derudover vokset en underskov af mindre selskaber op – ofte med specialer indefor ny musik, sjældent opførte operaer eller tidlig musik. Ét af de selskaber, som i disse år har allermest succes med netop tidlig-musik-nichen, er det franske Naïve. Ikke at de holder sig udelukkende til musik af Vivaldi, Bach og Rameau, for de udgiver faktisk både jazz, pop og electronica (læs mere på Naïves hjemmeside her).

Naïve blev grundlagt i 1997, og har siden da opkøbt nogle af konkurrenterne på området, bl.a. Astrée Auvidis og Opus 111. Ét af deres helt store projekter er deres monumentale Vivaldi Edition, som engang vil omfatte alle de tusindvis af nodesider af den venetianske mester, som er bevaret i nationalbiblioteket i Torino – ca. 450 værker i alt, både operaer, sonater, koncerter, kantater og meget andet. Projektet vil, når det er komplet, omfatte ca. 100 cd’er. Og det er den absolutte førstedivision af sangere og musikere, der er med på holdet; sangere som Sara Mingardo og Sandrine Piau, ensembler som Il pomo d’oro, Les Talents Lyrique, Il complesso barrocco og Freiburger Barockorchester, og instrumentalsolister som Riccardo Minasi og Dmitrij Sinkovskij.

Et enkelt eksempel blandt ufattelig mange er den femte cd i Vivaldi-udgavens serie med violinkoncerter, helt overlegent spillet af Dmitrij Sinkovskij og Il pomo d’oro. Såmænd vol. 52 i The Vivaldi Edition – og en ren perle fra første til sidste skæring, præcis som så meget andet fra det lille franske selskab.

Blandt de helt nye udgivelser fra Naïve er en cd med kontratenoren Franco Fagioli – en cd med musik af Nicola Porpora, i dag mest kendt som selveste Farinellis sanglærer, men i sin egen tid en kendt komponist af populære operaer (55 i alt) skrevet til tidens store kastrater. På den nye cd synger Fagioli 12 arier af Porpora, og igen er det slående, hvor meget inspiration han har fået fra kollegaen og mentoren Cecilia Bartoli. Men Fagioli plagierer ikke, han bruger Bartolis eksempel til at skabe sit eget udtryk, og man bliver i hver eneste arie revet med af hans fortællelyst, virtuositet og stemmemæssige omfang og overskud. Se og hør blot på klippet her: