I slutningen af april var jeg i New York, bl.a. for at se deres (bedagede og ikke ret spændende) genopsætning af Bellinis Puritanerne. Men det var heller ikke for den sceniske oplevelse, jeg var taget afsted; tenoren Lawrence Brownlee, som synger partiet hos os i Tivoli 9. august, skulle for første gang synge det på The Met, og samtidig skulle den unge, russiske sopran Olga Peretyatko (hun fylder 34 på torsdag) synge for første gang nogensinde på The Met, i den kvindelige hovedrolle som Elvira. Allerede på forhånd havde pressen skrevet en hel del om den bel-canto-fest, som The Met serverer her i slutningen af sæsonen – foruden Puritanerne så jeg også Rossinis Askepot med Joyce DiDonato og Juan Diego Flórez i de få dage, jeg var derovre.

Olga Peretyatko er det mest ubeskrevne blad af de fire – men det varer helt sikkert ikke længe. Hun er forhenværende mezzosopran, men med en fantastisk højde. Hendes stemme er både dramatisk, mørk og samtidig uhyre fleksibel – og dermed perfekt til netop Bellinis kvinderoller. Hun har allerede udgivet flere cd’er, senest et soloalbum på Sony Classical, hvor hun bl.a. synger Elviras store scene fra netop Puritanerne.

Da jeg var på vej hjem fra New York faldt et par timers ventetid i lufthavnen i Newark sammen med radiotransmissionen af Puritanerne fra matinéforestillingen 3. maj. Heldigvis ligger den på YouTube, og jeg kan varmt anbefale alle, der har lyst til at varme op til Brownlees visit i Tivoli, at lytte til et supercast af solister (Mariusz Kwicien sang Riccardo og Michele Pertusi sang Giorgio) og og desuden det eminente orkester på The Met. Det fås ikke bedre nogen steder i verden i dag. Hør Olga Peretyatko i “Qui la voce” på 1’29’00 – og hør Lawrence Brownlee synge et højt F i fuldregister på 2’26’19.

https://www.youtube.com/watch?v=xayjN_7MFh0