Pjotr Iljitj Tjajkovskij
1840-1893

Tjajkovskij læser oprindeligt jura, og han arbejder i en periode i justitsministeriet i Skt. Petersborg – men samtidig studerer han musik. Han bliver i 1862 elev hos Anton Rubinstein på det nystartede konservatorium i byen, og er med i den første afgangsklasse i 1866. Efter sin eksamen bliver han ansat som lærer ved det tilsvarende nye konservatorium i Moskva. Hans platoniske forhold til enken Nadesjda von Meck gør ham økonomisk uafhængig, og fra slutningen af 1870’erne kan han koncentrere sig helt om sit kompositionsarbejde.

Han er russer dybt i sin sjæl, men er også åben for inspiration fra udlandet; han rejser meget i Italien, Tyskland og Frankrig, og holder særlig meget af fransk musik. Han skriver værker i mange genrer; bedst kendt er 1812-ouverturen, klaverkoncerten i b-mol, violinkoncerten, de tre sidste af hans seks symfonier, samt balletterne Nøddeknækkeren, Tornerose og Svanesøen. Omstændighederne omkring hans død er mystiske. Han begår muligvis selvmord på opfordring fra en kreds af gamle skolekammerater, da det trækker op til en offentlig afsløring af hans homoseksualitet. Hans familie og venner skjuler sandheden så godt, at det stadig er en gåde, hvad der egentlig skete.

Tjajkovskij skriver 12 operaer – de vigtigste er:

1879              Eugen Onegin (Jevgenij Onegin)
1884              Mazeppa (Mazepa)           
1890              Spar dame (Pikovaja Dama)
1892              Jolanthe (Iolanta)