I dag er det Lucia-dag, og tusindvis af børn synger i løbet af dagen en neapolitansk folkesang, som de fleste af dem tror er pæredansk – eller måske svensk. Og som faktisk oprindeligt overhovedet ikke har noget med vores Luciaoptog at gøre.
Santa Lucia var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden og har helgendag den 13. december, som ifølge den Julianske kalender i det 14. århundrede var årets korteste dag (i dag er det jo den 21. december, som er årets korteste dag). Traditionen med Luciaoptog er faktisk ret ny – den stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia.
Selv om alle ungerne i dag synger “Nu bæres lyset ind …” handler sangen oprindelig om noget helt andet. Santa Lucia er nemlig ikke blot navnet på en helgen, men også på et havnekvarter i Napoli, og sangeren synger en invitation til en tur i hans lille båd:
Sul mare luccica l’astro d’argento.
Placida è l’onda, prospero è il vento.
Sul mare luccica l’astro d’argento.
Placida è l’onda, prospero è il vento.
Venite all’agile barchetta mia,
Santa Lucia! Santa Lucia!
Venite all’agile barchetta mia,
Santa Lucia! Santa Lucia!
Jeg har hørt den sang med virkelig mange tenorer – men efter min mening er der ingen der gør det smukkere end den 23-årige Giuseppe di Stefano i 1944. Døm selv – og god fornøjelse med dagens Lucia-optog!
https://www.youtube.com/watch?v=ha4MhYd57es
En stor nydelse 😍
Fik lige et flashback til pigernes Lucia optog på Toftevangsskolen, de synger den faktisk på italiensk. Mange hilsner fra Anja 🙂
Tusinde tak, endnu engang dagens højdepunkt.
Han var nok den storste formidler i det lyriske italienske repertoire, og derfor min favorit. Sikkert ikke den storste eller smukkeste stemme, men mere end nogen anden formidlede han musikkens budskab. Daarligt valg af repertoire, hr Engelbrecht. E la solita Storia del pastore fra L’Arlesiana er definitiv.