Så er december måned begyndt – og det betyder naturligvis, at den traditionsrige tenorjulekalender i dag og de kommende 23 dage vil byde på små daglige tenordoser. I år går jeg helt tenor classic; årets 24 låger er simpelthen de bedste klip fra de sidste syv års flere end 150 eksempler på både kendte, mindre kendte og helt ukendte tenorer fra de sidste ca. 120 år.
Julekalenderen lægger ud med en tenor, som faktisk ligner den berømte Enrico Caruso en del på billedet her til venstre – men årets første kalenderlåge tager os ikke til Italien eller New York, men derimod til Argentina i 1950’erne.
Her blev Rafael Lagares født i 1918, og efter debuten på Teatro Colon i Buenos Aires i 1948 sang han i huset i mange år, især roller som Cavaradossi i Puccinis Tosca, Alfredo i Verdis La Traviata – og det meget krævende parti som Manrico i Verdis Trubaduren blev en af de roller, som han nærmest ejede på Teatro Colon i 1950’erne.
Det forstår man godt, når man hører hans utroligt flotte stemme på indspilningen her af en af de populære zarzuela-arier af Jacinto Guerrero – popmusik i spansktalende lande på samme måde som Lehár er det i de tysktalende. Og man forstår godt, at en tenor (som kan!) har lyst til at synge sangen her.
En tenor som et hvert operahus vil kunne føle sig tryg og sikker på at hittet var hjemme med. Hvis han havde været tysker, ville han sikkert have været oplagt Wagnertenor. Ikke en klang jeg er vild med hos tenorer, men enorm beundringsværdig, og uden tvivl ville jeg blive enormt imponeret, hvis jeg hørte ham live.