Dagens låge er et blik ind i en verden, der ikke findes længere. OK, Franco Corelli læsper lidt og hans smag er vel nok på (eller over) grænsen til det småvulgære, men stemmen…den er altså bare enestående.
Han debuterede i 1951, og to år senere stod han på scenen på The Met, hvor han sang fast frem til 1975. I marts 1958 sang han Alvaro i Verdis Skæbnens magt på San Carlo-operaen i Napoli, og helt mirakuløst blev hele operaen optaget af italiensk tv, og endnu mere mirakuløst findes båndet endnu. En fantastisk blik ind i hvordan opera så ud i en verden før Calixto Bieito, Peter Konwitschny og Kasper Holten – inklusive falmede bagtæpper og sætstykker af papmaché.
Men sangerholdet er umuligt at slå i dag; foruden Corelli er det barytonen Ettore Bastianini, sopranen Renata Tebaldi og bassen Boris Christoff. Her duetten mellem Corelli og Bastianini – men du kan faktisk finde hele operaen på YouTube også.
Mirakel er at man kunne spille opera i Napoli i 1951, hvis du viste i hvilken tilstand Napoli og hele Italien befand sig i på den tid…..
Hårde tider skaber diamanter og Corelli er en af de helt store! En nydelser at se og høre
Takker meget fordi du inddrager disse skønne stemmer og får et historisk perspektiv
med ind på siden. Stemmens brug , sangteknikkens præg og så den helt individuelle
særlige evne til at brænde igennem og få os til at lytte og begejstres.
Denne fine kalendergave – er en virkelig dejlig og generøs gave!
Lene
Franco per sempre! Il principe dei tenori – og dette klip med Bastianini, man oh man…