Min allerførste tenorhelt var Fritz Wunderlich, der sang Tamino i Mozarts Tryllefløjten på det LP-sæt, der for mig var begyndelsen til det hele tilbage omkring 1976-77. Han er stadig blandt de to-tre-fire sangere, jeg hårdt presset ville nøjes med at tage med på den berømte øde ø.

Fritz Wunderlich var helt klart bedst kendt for det tyske repertoire med Mozart, Bach og Schubert i centrum. Wagner ville han vente med, til han var fyldt 40. Det nåede han desværre aldrig – han faldt i sine egne snørebånd i mørket på en trappe, og landede på hovedet på stengulvet for foden af trappen. Kun 36 år gammel i 1966.

Man kan så ærgre sig i de fleste af regnbuens farver over, at Wunderlich aldrig nåede at synge wagnerroller som Lohengrin, Stotzing, Siegmund eller Parsifal – og faktisk også over hvor mange roller i det italienske repertoire, han med garanti ville have sunget uden nævneværdig konkurrence, hvis han havde levet op i 1970’erne og 80’erne. Året inden han døde sang han Verdis La Traviata i München. Heldigvis blev den forestilling sendt i radioen …