Ludovic Tézier – Yijie Shi

Mens vi venter på, at pladeselskaberne kommer sig ovenpå juletravlheden og igen begynder at røre på sig for alvor om kort tid, vil jeg bruge tiden til dele et par interessante stemmer, som jeg hørte i en opførelse af Donizettis La Favorite i går.

Lige nu skriver jeg disse linjer i Toulouse, hvor jeg i går aftes overværede La Favorite på det lille, fine operahus her, der ligger i samme bygning som rådhuset. De spiller i dét, man kalder “stagione”, hvor man kun spiller én titel ad gangen, i modsætning til f.eks. i Wien eller München, hvor man spiller virkelig mange titler samtidig, og ofte kan høre en ny opera hver dag gennem en uge. Her spiller man seks-otte opførelser af én produktion – og så går der ca. tre uger med sceneprøver på næste titel, og så videre. I både København og mange andre steder har man et miks af de to måder at producere opera på, for på den måde både at kunne tilbyde sit publikum et varieret udbud af titler, og stadig undgå den nærmest sindssygt kompliecerede logistik med både prøver og forestillinger, som rent repertoireteater kræver.

På Théatre du Capitole i Toulouse satser de benhårdt på den musikalske standart. Niveauet i går aftes var også gennemgående vældig højt, især når man tænker på, at vi altså har med en fransk provinsby med ca. 400.000 indbyggere at gøre. To sangere markerede sig endda over aftenens gennemsnit; den franske baryton Ludovic Tézier, som i de sidste ti år har skabt sig en verdenskarriere især i Verdi-repertoiret. Stor, flot, fast barytonstemme, perfekt som kongen i La Favorite. Hør ham her i Posas død fra Verdis Don Carlos:

Men aftenens helt store sensation var den kinesiske tenor Yijie Shi, som jeg hørte første gang ved Rossini-festivalen i Pesaro i 2008. Dengang sang han i studenterproduktionen af Rossinis Rejsen til Reims, og det var rigtig lovende. Nu, seks år senere, er han dér, hvor de store operahuse har ham i kalenderen i de kommende år, og der er heldigvis sket alt det rigtige med hans stemme, siden jeg hørte ham live sidst; han har bevaret fleksibiliteten i stemmen til Rossini-koloraturer, men samtidig foldet den naturligt og flot ud til også kunne synge de lidt bredere ting, som f.eks. Fernand i La Favorite. Her er et klip fra en opførelse af Rossinis Dimitrio e Polibio fra Pesaro i 2010. Og hvis du ikke kendte hverken manden eller operaen, så er der jo slået to fluer med ét smæk. God fornøjelse med begge dele!

http://www.youtube.com/watch?v=vQxeLcOVmVg

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Theme: Overlay by Kaira