Anatolij Solovjanenko blev født i 1932 i en minearbejderfamilie i Donetsk i Ukraine – og han én af de ufatteligt mange sangere, som nærmest ingen i vesten dag kender. Til trods for, at han i løbet af sin karriere både nåede at synge på The Met i New York og at indspille hele 18 LP’er med sange og operaarier.
Til gengæld er han bestemt ikke glemt hjemme i Ukraine; han var solist ved operaen i Kiev i over 30 år, og døde i 1999 af hjerteproblemer. I dag er der rejst en statue af ham i Donetsk, og den lokale operahus tog efter Solovjanenkos død navneforandring til hans ære. Idéen er hermed givet videre til det måske fremtidige Lauritz Melchior-operahus i København.
Her synger Solovjanenko en ukrainsk folkesang i begyndelsen af 1960’erne – med et vokalt overskud, der nok ville vække en del opsigt på en scene i dag.
https://www.youtube.com/watch?v=tX0Hh0_N2J4#t=18
Tak for den kalenderlåge! Fantastisk stemme og modige fraseringer. Du har lagt et ret højt niveau her til at begynde med, må man sige – spændende om det holder 🙂 Nu vil jeg straks dykke ned i mine mange tusinde live-optagelser fra the Met og se om ikke navnet Anatolij Solovjanenko skulle være repræsenteret!
Hold da op. Sikke en suveræn udtynding til slut. Meget, meget spændende. Har allerede søgt og fundet en CD med Cavalleria fra the Met med ham. Den må jeg have fingre i! Og herligt med bonustenorer. Må man foreslå et par stykker – Danilo Cestari er en tenor fra ´60erne-´70erne, som næppe mange kender. Fantastisk stemme og fortolkninger, der får en op af stolen, fx. i Africana, Remeo, Werther. Og Mario Binci fra nogenlunde samme periode, som synger med en nerve uden lige i de to Turandot-arier.
Utrolig ubesværet stemme, som næsten flyder over af klang. Han mestrer den store emotionelle indlevelse og har mindelser om en ung Villazon. Lidt for meget vibrato til min smag, men meget interessant bekendtskab.