Anatolij Solovjanenko blev fĂždt i 1932 i en minearbejderfamilie i Donetsk i Ukraine – og han Ă©n af de ufatteligt mange sangere, som nĂŠrmest ingen i vesten dag kender. Til trods for, at han i lĂžbet af sin karriere bĂ„de nĂ„ede at synge pĂ„ The Met i New York og at indspille hele 18 LP’er med sange og operaarier.
Til gengÊld er han bestemt ikke glemt hjemme i Ukraine; han var solist ved operaen i Kiev i over 30 Är, og dÞde i 1999 af hjerteproblemer. I dag er der rejst en statue af ham i Donetsk, og den lokale operahus tog efter Solovjanenkos dÞd navneforandring til hans Êre. Idéen er hermed givet videre til det mÄske fremtidige Lauritz Melchior-operahus i KÞbenhavn.
Her synger Solovjanenko en ukrainsk folkesang i begyndelsen af 1960’erne – med et vokalt overskud, der nok ville vĂŠkke en del opsigt pĂ„ en scene i dag.
https://www.youtube.com/watch?v=tX0Hh0_N2J4#t=18
Tak for den kalenderlĂ„ge! Fantastisk stemme og modige fraseringer. Du har lagt et ret hĂžjt niveau her til at begynde med, mĂ„ man sige – spĂŠndende om det holder đ Nu vil jeg straks dykke ned i mine mange tusinde live-optagelser fra the Met og se om ikke navnet Anatolij Solovjanenko skulle vĂŠre reprĂŠsenteret!
Hold da op. Sikke en suverĂŠn udtynding til slut. Meget, meget spĂŠndende. Har allerede sĂžgt og fundet en CD med Cavalleria fra the Met med ham. Den mĂ„ jeg have fingre i! Og herligt med bonustenorer. MĂ„ man foreslĂ„ et par stykker – Danilo Cestari er en tenor fra ÂŽ60erne-ÂŽ70erne, som nĂŠppe mange kender. Fantastisk stemme og fortolkninger, der fĂ„r en op af stolen, fx. i Africana, Remeo, Werther. Og Mario Binci fra nogenlunde samme periode, som synger med en nerve uden lige i de to Turandot-arier.
Utrolig ubesvĂŠret stemme, som nĂŠsten flyder over af klang. Han mestrer den store emotionelle indlevelse og har mindelser om en ung Villazon. Lidt for meget vibrato til min smag, men meget interessant bekendtskab.