Vi tror måske i dag, at operarepertoiret er en nogenlunde statisk ting, og at Tosca, La Traviata, Carmen og Tryllefløjten har været de mest spillede operaer i de sidste 100 år. Det er kun næsten rigtigt, for der er afvigelser. Nogle af de titler, der var ekstremt populære for 70-80 år siden, er stort set gledet helt ud af repertoiret – f.eks. en opera som Ambroise Thomas’ Mignon eller Flotows Martha. En tenorarie, som har lidt samme skæbne, er “Je pense à vous” fra François Bazins opera Maître Pathelin fra 1856. En arie, som mange franske tenorer indspillede i første halvdel af det 20. århundrede, men som nu næsten er glemt – selv om Roberto Alagna faktisk har indspillet arien for nogle år siden.

“Den berømte tenor fra Toulouse” står der på etiketterne på Louis Orliacs meget sjældne plader fra omkring 1930. Vi ved ikke præcis hvor mange, han indspillede, men i hvert fald fem arier har overlevet diverse “jeg-smider-altså-de-gamle-lakplader-på-lossepladsen-nu”-aktioner, som også franske familier har udført, når pladsen i skuret eller på loftet blev for trang. Vi ved ikke, hvornår han er født, og heller ikke hvornår han døde. Ingen opslagsværker fortæller om stemmen her, selv om vi altså kan regne ud, at han har været en stor tenor i den sydfranske provins. Og heldige var de, dernede i Toulouse, for en tenor, som slynger et så ubesværet højt C ud, som Orliac gør her i andet vers af den glemte arie fra Maïtre Pathelin, ville sikkert have kunnet få en fin karriere i langt større operahuse…men måske elskede han bare sin hjemby så meget, at han ikke kunne drømme om at flytte. Som sagt – vi ved det ikke. Men stemmen – den har vi heldigvis.