James King sang Siegmund på min første indspilning af Wagners Ringen – Karl Böhms liveoptagelse fra Bayreuth i 60’erne. En stor, rød boks med 14 LP’er, som jeg hentede som 14-årig i den nu hedengangne pladeforretning Rille Dille i Nørregade en eftermiddag på vej hjem fra fløjteundervisning i København (jeg boede i Holbæk dengang) – og jeg kan huske, at den kostede 400 kroner. Ret mange penge for mig dengang, men omregnet i hvor mange timer, jeg fik til at gå med at høre pladerne igen og igen hjemme på værelset var det et fund til pengene.
Ingen af pladerne blev slidt så meget som de fire, der udgjorde Valkyrien. Og slutningen af første og tredje akt kunne efterhånden næsten ikke spilles for slid, hakker og knas. I dag står den samme indspilning på min reol i cd-format (ved siden af en del andre, må jeg indrømme) – til samme pris som dengang på udsalg i Rille Dille, men lidt mere pladsøkonomisk. Og det sker stadig ofte, at jeg lige må høre James Kings uovertrufne Siegmund – her i Winterstürme fra slutningen af første akt af Valkyrien
Han er en af de store tenorer, jeg har også den røde box med ringen som mange andre imdspildninger af ringen både på lp, cd, dvd. Har oplevet James King flere gange og det var skønt hver gang.
Jeg må indrømme, at jeg for det meste har svært ved at abstrahere fra de gamle, skrattende optagelser. Men det her var sgu flot!!!
Helt utroligt, så sprællevende , så entusiastisk en indlevelse i sin rolle, i menneskets bag rollen og hele situationen, den altoverstigende kærlighed, af elskov og oplevelse af altets sammenhæng. Uoverstigeligt.
Kolossal præstation – og af en entusiasme, en tro på uoverstigelig, udødelighed elskov, en udfordring af den onde skæbne.