Kategori: Nyheder
Bliver “Opera i Danmark 1634-2005” årets historiske bog?
Jeg er utroligt glad og stolt over, at min nye bog “Opera i Danmark 1634-2005” netop er blevet nomineret – som en af fem udgivelser fra 2022 – til prisen som “Årets historiske bog“, som bliver uddelt af Dansk Historisk Fællesråd og historie-online ved Historiske Dage i Øksnehallen den 18. marts.
Jeg er særlig stolt over, at en bog fra et lille enkeltmandsforlag er nomineret sammen med et virkelig stærkt felt af udgivelser fra Gyldendal og Gads Forlag.
Afstemningen kører frem til 10. marts … og du må selvfølgelig vældig gerne klikke på linket her og stemme.
Du kan læse mere om min bog og købe den med fri levering her.
Gratis uddrag af min næste bog – strippende nonner og en modvillig ged
Ramaskrig – bog og udstilling på Hofteatret
RAMASKRIG – da italienerne væltede Hofteatret er en ny udstilling på Teatermuseet i Hofteatret og en tilhørende bogudgivelse om et fantastisk kapitel af den danske operahistorie; de altomvæltende år, hvor operaelskeren Christian 8. inviterer en italiensk operatrup inden for i Hofteatret.
De italienske sangere får københavnerne til at gå fuldstændig amok over en helt ny og eksplosiv form for musikdramatik – meget langt fra de forsigtige forsøg på at puste liv i Rossinis og Donizettis musik, som de kender fra byens eget ensemble af velmenende skuespillere på Det Kongelige Teater. De konservative kræfter i byen vender øjne af det, de mener er et forbigående modefænomen – men andre tilbeder de italienske sangere som rockstjerner i dag. Damerne i byen samler på lokker af de mest populære tenorers hår, og herrerne råber bravo og da capo.
RAMASKRIG – da italienerne væltede Hofteatret tager os med tilbage til en operavirkelighed, hvor orkester og kor sandsynligvis er ringere end man kan forestille sig, hvor sangerne melder hinanden til politiet for vold, hvor en af cheferne flygter fra en kæmpegæld – og hvor københavnerne slås korporligt om de alt for få pladser i Hofteatret. Her stifter det danske publikum for første gang bekendtskab med Verdis musik, og her udløser de eksotiske sangere et sandt ramaskrig blandt københavnerne.
Du har mulighed for at være med ved åbningen af udstillingen torsdag 27. september kl. 16 – her fortæller jeg om de vilde dage i 1840’erne, og du kan både se udstillingen og købe den nye bog til særpris kr. 150,-
Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig på: tilmelding@teatermuseet.dk – og skrive Ramaskrig i emnefeltet på mailen.
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i åbningsarrangementet er udstillingen åben i Teatermuseet i Hofteatrets normale åbningstider – se mere her.
Opera for alle
Her er en lille filmpræsentation af min nyeste operabog – 400 års operahistorie, 18 komponister og seks gode historier om operaens virkelighed gennem tiderne – let og hurtigt læst. Du kan købe bogen direkte i min operabogshop her.
Forårets foredrag …
Opera for alle – ny bog om operaens historie
Opera for alle er en bog, som kort og præcist gennemgår operaens historie, giver et overblik over de vigtigste operakomponister og har som en bonus seks artikler med nedslag i den praktiske del af operaens verden; historierne om hvordan seks operaer blev til – fra Händels Julius Cæsar til Puccinis Madame Butterfly. Desuden nyttige registre over hvilken opera kendte titler (som f.eks. fangekoret) stammer fra, samt en liste over operaens fagord.
Kr. 249,- inkl. forsendelse.
Køb bogen her.
Du kan betale med bankoverførsel, PayPal eller MobilePay.
Henrik Engelbrecht: Opera for alle
120 s.
Forlaget henrikengelbrecht.dk 2018
ISBN 978-87-970306-0-8
Boglancering og gratis foredrag på Hofteatret – UDSOLGT
Min nye bog, “Opera i guldalderens København”, bliver lanceret med et gratis foredrag, mulighed for at købe bogen med rabat samt lidt godt i glassene
Onsdag 27. september kl. 16-17.30 i Teatermuseet på Hofteatret
Bogen “Opera i guldalderens København” er en rejse tilbage til dengang opera stadig var nyt og mærkeligt for de fleste i byen, hvor H.C. Andersen forelsker sig i tidens største operastjerne, og hvor Søren Kierkegaard er i ekstase over musikken i Mozarts Don Juan. Tag med på rejsen, og opdag København, som man ikke ser den på de renskurede malerier fra tiden – og oplev først og fremmest opera på en helt anden måde, end vi er vant til i dag.
Jeg indleder med at fortælle nogle af bogens lettere vanvittige historier og signerer efterfølgende bogen, som på dagen kan købes til særpris kr. 250,- (vejl. udsalgspris er kr. 299,-).
Arrangementet er desværre udsolgt. Jeg glæder mig til at se jer, der har meldt jer til!
Ny operasæson på Det Kongelige Teater
I dag afslørede Det Kongelige Teater den kommende operasæson – få et hurtigt overblik her:
Verdi: Rigoletto
Premiere 10. september
Dirigent: Paolo Carignani
Iscenesættelse og scenografi: Aniara Amos
Rigoletto: Johan Reuter / David Kempster
Hertugen af Mantua: Peter Lodahl / Gert Henning-Jensen
Gilda, Rigolettos datter: Sofie Elkjær Jensen / Anke Briegel
Puccini: Madame Butterfly
Repremiere 17. september
Iscenesættelse: Lars Kaalund
Scenografi: Christian Friedlænder
Cio-Cio San: Elizabeth Llewellyn
Suzuki: Johanne Bock / Hanne Fischer
B.F. Pinkerton: David Danholt
Sharpless: David Kempster / Palle Knudsen
Puccini: Pigen fra Vesten (La fanciulla del West)
Premiere 10. november
Dirigent: Alexander Vedernikov
Iscenesættelse: Christoffer Berdal
Minnie: Ann Petersen
Jack Rance: Johan Reuter / David Kempster
Dick Johnson: Niels Jørgen Riis
Mozart: Tryllefløjten
Repremiere 25. november
Dirigent: Joana Mallwitz / Perry So
Iscenesættelse, scenografi og lysdesign: Marco Arturo Marelli
Sarastro: Henning von Schulman / Petri Lindroos
Tamino: David Danholt / Gert Henning-Jensen
Nattens Dronning: Burcu Uyar / Vassiliki Karayanni
Pamina: Sine Bundgaard / Gisela Stille
Papageno: Palle Knudsen / Simon Duus
Kuhlau: Lulu
Premiere 14. januar
Dirigent: Sebastian Rouland
Iscenesættelse: Christian von Götz
Lulu, en prins: Gert Henning-Jensen
Sidi, en prinsesse: Dénise Beck
Vela: Sofie Elkjær Jensen
Dilfeng, en troldmand: Henning von Schulman
Barca, Dilfengs søn: Michael Kristensen
Rossini: Barberen i Sevilla
Premiere 27. januar
Dirigent: Michael Hofstetter / Vincenzo Milletari
Iscenesættelse: Martin Lyngbo
Scenografi og kostumedesign: Rikke Juellund
Grev Almaviva: Matteo Macchioni
Doktor Bartolo: Morten Staugaard
Rosina: Anna Kasyan
Figaro: Lars Møller
Basilio: Simon Duus
Thomas Adès: The Exterminating Angel
Premiere 23. marts
Dirigent: Robert Houssart
Iscenesættelse: Tom Cairns
Lucía, aftenens værtinde: Gisela Stille
Leticia, en operasanger: Kerstin Avemo
Leonora: Randi Stene
Silvia, en ung enke: Sine Bundgaard
Blanca, pianist: Hanne Fischer
Beatrix, Edmondos forlovede: Sofie Elkjær Jensen
Verdi: Otello
Repremiere 29. april
Dirigent: Pier Giorgio Morandi
Iscenesættelse: Nicola Raab
Otello: Roy Cornelius Smith
Desdemona: Gisela Stille / Sine Bundgaard
Jago: David Kempster
Cassio: Michael Kristensen / Niels J.rgen Riis
Rodrigo: David Danholt
Familieforestilling sunget på dansk:
Svitlana Azarova/Anna Bro: Momo og tidstyvene
Premiere 15. oktober
Dirigent: Anna-Maria Helsing
Iscenesættelse: Elisabeth Linton
Momo: Anke Briegel
Beppo Gadefejer: Sten Byriel
Gigi Fremmedfører: Morten Grove Frandsen
Mester Ora, tidens hersker: Palle Knudsen
Læs alle detajler på www.kglteater.dk
Kasper Holtens højre hånd ny operachef på Det Kongelige Teater
Den engelske instruktør John Fulljames bliver ny operachef efter Sven Müller på Det Kongelige Teater.
Han kommer fra en stilling som Associate Director of Opera på The Royal Opera House, Covent Garden, hvor han har arbejdet under Kasper Holten – som forlod stillingen som operachef tidligere i år – siden 2011. På Covent Garden har han desuden instrueret bl.a. Rossinis La donna del lago, Weills Mahagonny og Glucks Orfeus og Euridike.
Fulljames har tidligere været chef for The Opera Group (som nu hedder Mahogany Opera Group) 1997–2011, hvor han bl.a. arbejdede tæt sammen med en række komponister og librettister med at udvikle nyskrevne operaer.
Han har desuden instrueret operaer for bl.a. Opera North, Scottish Opera, Theater Bremen, Opéra de Lyon, den græske nationalopera, Garsington Opera og festivalen i Bregenz.
John Fulljames tiltræder stillingen til august.
Gratis sangerfest fra Carnegie Hall
I går aftes var der koncert i Carnegie Hall – den årlige Richard Tucker Gala, som traditionen tro bød på to timer med en lang række af tidens absolutte topnavne i (amerikansk) opera:
Jamie Barton
Lawrence Brownlee
Javier Camarena
Joyce DiDonato
Renée Fleming
Joshua Guerrero
Anna Netrebko
Kristine Opolais
Nadine Sierra
Medlemmer af orkestret fra The Met spillede, TV-kanalen Medici sendte direkte, og du kan se hele koncerten her. Du bliver afbrudt ind i mellem af deres pop-up-reklame for at abonnere på kanalen, og når du ikke længere kan klikke reklamen væk skal du bare genopfriske siden – så virker det igen, og du kan scrolle videre til hvor du er nået til.
God fornøjelse – og glem ikke at tjekke både min yndlingstenor Lawrence Brownlee (bl.a. i en skøn duet for to tenorer fra Rossinis Otello sammen med kollegaen Javier Camarena) og den fantastiske mezzosopran Jamie Barton.
Richard Tucker Opera Gala 2016 on medici.tv.
Ny chef på Den Jyske Opera
I dag blev det afsløret, hvem der fremover skal styre landets næststørste operakompagni i Århus.
Den tyske instruktør og nuværende operachef i Braunschweig Philipp Kochheim (født i 1970) er manden, der overtager roret i Århus efter Annilese Miskimmon, som har fået jobbet som operachef i Oslo.
Philipp Kochheim blev udvalgt i et felt af 74 danske og internationale ansøgere.
Læs mere på Philipp Kochheims hjemmeside.
Læs Thomas Michelsens kommentar til udnævnelsen i Politiken her
Og læs Michael Bos interview med Kochheim her.
Philipp Kochheim er 46 år gammel og er født og opvokset i Hamborg. Han bor pt. i Berlin og har studeret kunsthistorie, teatervidenskab, økonomi og litteratur på universitetet i München. Siden 2013 har han været operachef ved Staatstheater Braunschweig. Philipp Kochheim har desuden været kunstnerisk leder på operaen i Darmstad, før han kom til Braunschweig.
Philipp Kochheim er især blevet kendt for at blande nyt og gammelt og at finde glemte eller oversete værker frem. Han har instrueret operaer i bl.a. Kassel, Oldenburg, Dortmund, Heidelberg, Berlin, Mannheim og Bonn. For sin Così fan tutte modtog han i 2003 Otto-Kasten-prisen – en af de vigtige teaterpriser i Tyskland, og han har tillige modtaget Götz-Friedrich-prisen (2003) for Wagners Tannhäuser i Heidelberg og den Hamborg-baserede Rolf-Mares-pris (2013) for opførelsen af den ukendte Lauter Verrückte af Simon Mayer på Hamburger Kammeroper.
Stemmen fra The Met er død …
Da jeg i 90’erne præsenterede opera fra The Met på P2, sad jeg masser af lørdag aftener i studie 43 i det gamle radiohus med en bestemt stemme i ørerne. Peter Allen var den faste radiovært, når The Met sendte sine lørdagsmatinéer, og hans rolige, venlige stemme var det faste holdepunkt for mig og for millioner af lyttere over hele verden.
Lørdag døde Peter Allen i sit hjem i New York, 96 år gammel. Han præsenterede flere end 500 forestillinger på The Met, og han var altid forberedt til fingerspidserne med ekstramateriale, han kunne fylde tiden ud med, hvis der skulle ske forsinkelser på scenen.
Hvis du hørte opera fra The Met i 70’erne, 80’erne og 90’erne genkender du sikkert stemmen.
For mig er Peter Allen stadigvæk lyden af The Met. Hør selv i et lille klip fra en transmission af Verdis Trubaduren i 1998, hvor jeg desværre har til opgave at afbryde ham med en dansk oversættelse undervejs:
Hvis han nu bare havde bundet sine sko for 50 år siden …
I dag for præcis 50 år siden døde min allerførste tenor. Ham, der var skyld i, at jeg kom til at bruge de næste 40 år på at nørde hans og kollegernes indspilninger igennem, og faktisk også ham, der i sidste ende var skyld i, at jeg kom til at arbejde med opera og klassisk musik.
Han er Tysklands helt store tenornavn i 60’erne, og i 1966 har han fået kontrakt med selveste The Met i New York. Han skal synge Mozart til sin debut derovre, men inden turen skal han lige nå at slappe af med vennerne. En jagttur – sikkert rigtig hyggeligt, med øl på bordet og god mad i jagthytten. Om aftenen vil Fritz Wunderlich lige ringe hjem til sin kone og sige godnat.
Han er egentlig på vej i seng i sit kælderværelse, men han hopper ud af den igen, tager sine sko på for lige at gå op til telefonen i stuen. Han siger godnat til sin kone – han lægger røret på – og han går ned ad trappen til sit værelse. Men i farten har han glemt at snøre sine sko ordentligt – han snubler i snørebåndene på vej ned ad trappen – og han griber instinktivt ud efter det reb, der sidder i væggen som gelænder. Men vægten af en voksen mand er for meget for den skrue, der holder rebet fast i væggen – og Wunderlich falder. Han lander med hovedet først på stengulvet i kælderen. Hans venner bli’r vækket af larmen – og finder ham i en blodpøl på gulvet. Han dør dagen efter på hospitalet, 9 dage før sin 36 års fødselsdag. I dag for præcis 50 år siden.
Hvis han nu bare havde bundet de snørebånd …
https://www.youtube.com/watch?v=vaEHmZAG-zo
Hvad har Beatles og Vladimir Horowitz til fælles?
Måske umiddelbart ikke så meget – men så alligevel. Både de fire drenge fra Liverpool og pianisten, der blev kaldt den sidste romantiker, er repræsenteret i en ny bog, der udkom i fredags, og som jeg har læst her til formiddag. En meget personlig og gribende historie om, hvordan musikken somme tider kan bestemme et menneskes liv. Jeg begyndte med at ville læse et enkelt kapitel – og endte med ikke at lægge bogen fra mig, før jeg var færdig.
Meget af bogen handler om musik og musikere, som jeg ikke har noget særligt forhold til – musikere som Franz Zappa, Steve Winwood og Joni Mitchell … men jeg blev alligevel revet med af begejstringen og den personlige historie om, hvad de hver især har betydet for bogens ophavsmand.
Forfatteren er musikformidleren Per Wium, som både er min gode ven og min gamle kollega fra min tid som fastansat på P2 i 90’erne. Jeg kan især huske Per for begejstringen – måske ikke så meget for den retning, DR bevægede sig hen mod i de sidste år af hans ansættelse frem til 2007, men for musikken, uanset genre.
I bogen “Så hårene rejser sig” skriver Per om sine første musikoplevelser med The Beatles da han var 9 år gammel … og han skriver om sin egen musiker- og formidlerkarriere, som bl.a. har gjort ham til den første, medierne ringer til, hvis der skal nogen i studiet i relation til The Beatles. Og selvfølgelig er Beatles med i bogen – men for alle, der kender Per som formidler netop dem, kommer der her kød på resten af historien – et fantastisk levende tidsbillede af især 70’ernes og 80’ernes musikliv i krydsfeltet at være udøvende i den rytmiske genre med navne som C.V. Jørgensen og Lotte Rømer og “dagjobbet” på DRs klassiske musikkanel P2.
Jeg kan varmt anbefale Pers bog til alle, der har mødt ham i forbindelse med de mere end 600 foredrag, han de seneste år har givet om The Beatles overalt i Danmark, eller måske har hørt ham i radioen – og er blevet fascineret af hans evne til at gøre andre begejstrede for det, han selv brænder for. Musikformidling på højeste plan.
Bogen kan bl.a. købes hos Saxo her. God læselyst!
Danish composer wins Gramophone Award with Barbara Hannigan in front
Danish composer Hans Abrahamsen had just won the 2016 Gramophone Award the Contemporary Music category for the world prémiere recording of the song cycle “Let me tell you”, recorded by the soprano Barbara Hannigan (to whom the work is written).
Read the original review on the Gramophone website here.
I’m proud to boast that I am currently working as librettist with Hans on his first full scale opera for the Royal Danish Opera, to be premiered in 2019.
Congratulations to Hans, Barabara and all involved in this award winning recording.
Supersopranens første 20 år på scenen
Jeg hørte hende første gang ved den sangerkonkurrence, som Det Kongelige Teater og Danmarks Radio gik sammen om at etablere i kulturbyåret 1996. Copenhagen Singing Competition blev en éngangsforeteelse, men det blev starten på karrieren for svenske Iréne Theorin. Elev på OperaAkademiet i København som allerede havde kontrakt på Det Kongelige Teater, og som stadig helt fornuftigt sang både Mozart og Verdi mange år frem.
Men for ca. 10 år siden begyndte det for alvor at rykke i den internationale karriere. Stemmen var klar til de helt store udfordringer i Wagners heltindegalleri; Isolde og Brünnhilde er nu Iréne Theorins faste rejsekammerater, og den evige turné er gået til både Metropolitan i New York, Covent Garden i London, Wiener Staatsoper, Deutsche Oper i Berlin – og de helt særlige Wagnerfestspil i Bayreuth.
I år kan hun se tilbage på karrierens første 20 år, og en udvikling, der bragte hende præcis de steder hen hun drømte om, da hun begyndte. Jeg ved det, for jeg interviewede hende adskillige gange i min tid i DR i 90’erne, og senere kom jeg til at arbejde sammen med hende på Det Kongelige Teater i Kasper Holtens cheftid.
Derfor er det en særlig glæde at jeg har fået lov til at præsentere hendes Wagnerkoncert i aften i Tivolis Koncertsal med Tivoli Copenhagen Phil og dirigenten Giordano Bellincampi. Der er stadig billetter at få – læs mere her.
Koncerten i aften slutter med noget af det mest fantastiske musik, jeg kender – Isoldes Liebestod, som sopranen også i selve operaen synger som afslutning på aftenen. I dag gøres det næppe bedre og med flere nuancer i stemmen end af Iréne. Hør bare her, hvor svagt hun begynder første frase, og hvor meget kontrol hun har over både stemme og udtryk. Jeg glæder mig virkelig til i aften!
Ung pianist med Kuhlaus baggrund
Komponisten og pianisten Friedrich Kuhlau var førstegenerationsindvandrer i Danmark – født i Tyskland, men bosatte sig i København, hvor han bl.a. skrev musikken til Elverhøj og operaerne Røverbogen, Hugo og Adelheid og Lulu. Men det var svært at leve af at skrive musik til Det Kongelige Teater, så Kuhlau underviste i klaverspil, og skrev også en masse klavermusik, som nemt kunne sælges via de nye musikforlag.
Pianisten Marie-Luise Bodendorff har en del til fælles med Kuhlau. Hun er også født i Tyskland – i Augsburg i 1983 – og flyttede til Danmark, da hun blev optaget i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med professor Niklas Sivelöv som lærer. Hun debuterede i 2014, og spillede i min cheftid i Tivoli flere gange i Koncertsalen. Hver gang blev jeg mere og mere imponeret over hendes talent, hendes virtuositet og hendes musikalitet.
Nu er der chance for at opleve Marie-Luise Bodendorff spille musik af sin skæbnefælle Friedrich Kuhlau – og i tilgift Waldsteinsonaten af Kuhlaus store forbillede, Beethoven – ved en koncert på Kurhotel Skodsborg lørdag 3. september kl. 16. Jeg præsenterer selv koncerten, og billetter kan købes her.
Her er en smagsprøve, hvor Marie-Luise Bodendorff spiller Listzs parafrase over Mozarts Don Juan:
Dansk bas får fem stjerner ved Salzburger Festspiele
Der var fuldt hus – fem stjerner ud af fem – hos The Guardians’ anmelder Fiona Maddocks for verdenspremieren på Thomas Adés seneste opera, Exterminating Angel, som åbnede årets festspil i Salzburg i torsdags.
Operaen bygger på filmen El ángel exterminador af Luis Buñuel, og er en co-prduktion mellem festspillene i Salzburg, Covent Garden i London, The Met i New York, og Det Kongelige Teater i København, som præsenterer den i sæson 2017-18.
Og blandt de medvirkende i Salzburg var, foruden navne som Anne Sofie von Otter, John Tomlinson og Thomas Allen, også et medlem af Den Kongelige Opera solistensemble, bassangeren Sten Byriel, som tidligere i år medvirkede i den Reumertvindende produktion af Thomas Adés’ første opera, Powder Her Face på Takkelloftet i Operaen.
Læs hele Fiona Maddocks’ anmeldelse her.
Læs om produktionen på Salzburger Festspieles hjemmeside her.
Du kan høre forestillingen fra Salzburg på DRs P2 lørdag d. 3. september kl. 19.20.
The Met har fundet James Levines arvtager …
Efter mere end 40 år som musikchef ved The Met i New York har James Levine måttet kaste håndklædet i ringen (nej, ikke Wagners), og i dag meddelte The Met så, at hans efterfølger bliver den canadiske dirigent Yannick Nézet-Séguin.
Han er 41 år, og kan sådan set i teorien få en lige så lang karriere som Levine – time will show.
Her dirigerer han Tjajkovskij ved The Proms i 2013 – spændende at se hvilken retning har vil føre The Met i de kommende sæsoner.
https://www.youtube.com/watch?v=_Y_tLuudGGk
Svensk mezzosopran får engelsk operapris for bedste cd
Den svenske mezzosopran Ann Hallenberg er specialist i tidlig musik. I går aftes modtog hun i London prisen for bedste recital-cd-udgivelse ved The International Opera Awards i London for sin nye cd med titlen “Agrippina” – en udgivelse med operaarier fra barokken af bl.a. Händel, Telemann og Graun.
På cd’en har hun selskab af det eminente italienske barokensemble Il Pomo d’Oro og ikke mindst dirigenten Riccardo Minasi.
Ann Hallenberg er én af de efterhånden mange skandinaviske sangere, der beskæftiger sig med tidlig opera, og hun har siden sit store gennebrud i 2003 – da hun sprang ind for en indisponeret Cecilia Bartoli – arbejdet med dirigenter som Marc Minkowski, Riccardo Muti, Christophe Rousset, Alan Curtis, Emmanuelle Haïm, William Christie, Lothar Zagrosek, Philippe Herreweghe, Fabio Biondi, Federico Maria Sardelli, Ivor Bolton, Sir John Eliot Gardiner, Ottavio Dantone og Christopher Moulds.
Her er en smagsprøve fra Ann Hallenbergs (nu prisvindende) Agrippina-cd – en arie fra Telemanns opera “Germanicus”. Og hvorfor hører vi ikke mere til Telemanns operaer? Det må være næste revival-bølge …
https://www.youtube.com/watch?v=wDLLHoI0fLg
Nyt medlem af Det Kongelige Teaters solistensemble
Den unge danske sopran Sofie Elkjær Jensen indtræder i Den Kongelige Operas solistensemble.
Om optagelsen i solistensemblet siger operachef Sven Müller:
”Med Sofie Elkjær Jensen i ensemblet får tilført en markant, dansk solist, som både er en fremragende sanger og dygtig skuespiller. Hun er hjemmevant på vores scener og viste senest i Powder her face, at hun er en enormt talent, som vi godt kan forvente mange gode ting af. Og med hendes indtræden i solistensemblet holder vi det i bedste form.”
Selv siger Sofie Elkjær Jensen:
”Jeg har været i huset i 11 år i alt. Først som billetkontrollør og garderobedame, senere som elev på Operaakademiet og endelig som gæstesolist i mange forestillinger. Det er derfor ubeskriveligt dejligt for mig nu at blive medlem af solistensemblet i det operakompagni, som jeg elsker så højt. Jeg glæder mig til de roller, der allerede er planlagt, og til hvad fremtiden ellers byder på i samarbejdet.”
Sofie Elkjær Jensen er født i 1985 i Slagelse, hvor hendes familie gennem flere generationer har udfoldet sig på den lokale amatørscene, Krabasken. Her debuterede hun også selv som 9-årig. Hun er uddannet sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (2005-2008) og på Operaakademiet (2008-2011).
Hun har bl.a. optrådt med Den Jyske Opera, Operaen i Kiel, Egnsteater Undergrunden, Copenhagen Opera Festival og GuidOpera.
Og så har hun ikke mindst betrådt Det Kongelige Teaters scener som gæstesolist i en lang række operaforestillinger, herunder Den fiffige lille ræv (2012), Il trittico (2012), Old maid and the thief (2013), Carmen (2013), Maskarade (2015) og senest den uhyre succesfulde og kritikerroste forestilling Powder her face (2016).
Sofie Elkjær Jensen har tidligere modtaget bl.a. Leonie Sonnings Studielegat, Wagnerselskabets legat, Ålborg Operapris samt været nomineret til en Reumert som årets sanger (for Old maid and the sea i 2014).
Sofie Elkjær Jensen indtræder i solistensemblet med starten af den nye sæson.
Hør et interview med Sofie Elkjær Jensen, da hun var gæst hos mig i Parnasset på P2 i april – linket til streamingen af udsendelsen er her.
Her er den nye sæson på Det Kongelige Teater …
…frisk fra pressemødet i Skuespilhuset.
Nye operaproduktioner i 2016-17:
Puccini: La bohéme
Rodolfo: Peter Lodahl/Niels Jørgen Riis
Mimi: Gisela Stille/Maria Luigia Borsi
Musetta: Anke Briegel/Sofie Elkjær Jensen
Marcello: Audun Iversen
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Vello Pähn/Marius Stieghorst
Iscenesættelse: Elisabeth Linton
Purcell: The Fairy Queen
Sine Bundgaard/Maria Keohane/Daniel Carlsson/Nicholas Mulroy/Ed Lyon m.fl.
Concerto Copenhagen
Dirigent: Lars Ulrik Mortensen
Iscenesættelse: Aniara Amos
Heggie: Dead Man Walking
Hanne Fischer/Johan Reuter/Cornelia Beskow/Susanne Resmark m.fl.
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Sebastian Lang-Lessing
Iscenesættelse: Orpha Phelan
Offenbach: Hoffmanns eventyr
Hoffmann: Joachim Bäckström
Antonia/Giuleitta: Gisela Stille
Muse/Nicklaus: Elisabeth Jansson
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Frédéric Chaslin
Iscenesættelse: Stefan Herheim
Rossini: Rejsen til Reims
Melibea: Elisabeth Jansson/Hanne Fischer
Cortese: Henriette Bonde-Hansen
Libenskoff: Levy Segkapane
Corinna: Anke Briegel
Sidney: Mirko Palazzi
Profondo: Nicola Ullivieri
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Giacomo Sacripanti
Iscenesættelse: Damiano Michieletto
Weill/Brecht: Mahagonny
Randi Stene/Susanne Resmark/Sine Bundgaard/Sten Byriel/Palle Knudsen m.fl.
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Julien Salamkour/Robert Houssart
Iscenesættelse: Graham Wick
Genopsætninger:
Wagner: Den flyvende hollænder
Hollænderen: Johan Reuter
Senta: Ann Petersen/Magdalene A. Hoffmann
Daland: Stephen Milling/Sten Byriel
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Jun Märkl
Iscenesættelse: Jonathan Kent
Verdi: Macbeth
Macbeth: Dario Solari
Lady Macbeth: Katrin Kapplusch
Banquo: Henning von Schulman
Macduff: Niels Jørgen Riis/Michael Kristensen
Det Kongelige Kapel/Det Kongelige Operakor
Dirigent: Joanna Malwitz
Iscenesættelse: Benedict Andrews
Den Kongelige Opera sender desuden to turnéforestillinger rundt i landet:
Mozarts Figaros bryllup i Elisa Kragerups roste opsætning på de større scener i provinsen og en kammerversion af Carl Nielsens Maskarade, som spilles mindre steder.
Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside her.
Læs hele sæsonbogen her.
Her er Berlingskes kommentar til operasæsonen.
Her er Politikens kommentar til operasæsonen.
Årets Reumert – de nominerede operaforestillinger er …
Så har Reumert-juryen annonceret de nominerede i kategorien Årets Opera:
• Leaves, Copenhagen Opera Festival og Sort/Hvid
• Jægerbruden, Det Kongelige Teater og Royal Opera House Covent Garden
• Powder her face, Det Kongelige Teater
Og det er i Operaen det sker – også når Bikubenfonden søndag 12. juni 2016 for 18. gang uddeler Reumert-priser til de bedste præstationer inden for dansk scenekunst.