I 1962 fik han en pladekontrakt med RCA, havde debutkoncert i Carnegie Hall, og snart var han ét af de navne, der fyldte de største sale i Las Vegas og rundt om i resten af USA. Og selvfølgelig var TV en vigtig del af karrieren for en mand, der var tenorernes svar på Liberace og Frank Sinatra. Han nåede at optræde mere end 130 gange på amerikansk TV, der dengang (som nu) var helt afgørende for en karriere i underholdningsbranchen.

Sergio Franchi var ét af de største navne i amerikansk show-bizz i 60’erne og 70’erne. Som egentlig havde operaambitioner med sin tenorstemme, men som i stedet altså endte i Hollywood og Las Vegas.

Sergio Franchi blev født i Italien i 1926, men familien mistede alt under anden verdenskrig, og flyttede til Johannesburg i Sydafrika for at begynde på en frisk. Faderen fik stablet en møbelfabrik på benene, og den 21-årige Sergio bidrog med sine kunstneriske evner som designer af de møbler, der snart blev en succes. Men det varede ikke længe, før en lokal operaforening i Johannesburg fik øje på den flotte, unge mand fra møbelfabrikken med det fine tenorstemme – og gav ham en rolle i Sigøjnerbaronen. Sunget på engelsk, som Sergio ikke kunne tale overhovedet, så han lærte rollen fonetisk.

Heldigvis flyttede tenoren Alessandro Rota til Johannesburg i 1955, og hos ham fik Sergio Franchi styr på teknikken, og udviklede stemmen så meget, at han kunne synge Don José i Carmen et par år senere. En produktion, Franchi senere mest huskede, fordi han sang sit parti på italiensk, Escamillo på russisk og Carmen på fransk.

Beniamino Gigli hørte den unge Franchi, og blev imponeret. Franchi fik blod på tanden og tog hjem til Italien med kone og børn, og forsøgte at slå igennem i operaverdenen dér. Men det var ikke let at komme til at stå på scenen på La Scala, og alle midler måtte tages i brug for at skaffe smør på brødet; også når et lille pladeselskab bad man om at indsynge plader til popmarkedet. Og nu begyndte der at ske noget; kombinationen af stemme og udseende var ikke dårlig, og Franchi fik en agent i London, som fik gjort BBC interessede. Én af hans TV-optrædender blev set af en chef for pladeselskabet RCA, som manglede en arvtager til Mario Lanza. Her var hans hedeste drømme netop gået i opfyldelse.

I 1962 fik Sergio Franchi pladekontrakt, debutkoncert i Carnegie Hall, og snart var han ét af de navne, der fyldte de største sale i Las Vegas og rundt om i resten af USA. Og selvfølgelig var TV en vigtig del af karrieren for en mand, der var tenorenes svar på Liberace og Frank Sinatra. Franchi nåede at optræde mere end 130 gange på amerikansk TV, der dengang (som nu) var helt afgørende for en karriere i underholdningsbranchen.

Her er et fantasisk klip fra et amerikansk TV-show med musicalstjernerne Donald O’Connor (kendt fra filmen Singin’ in the Rain) og Dorothy Provine, hvor Sergio Franchi bl.a. synger lidt af kvartetten fra Rigoletto (blandet med “Way down upon the Swanee River”!) akkompagneret af et – og jeg lyver ikke – minstrel-banjo-orkester (det kommer først 6’25 inde i klippet – men se det hele alligevel … det er fantastisk!). God smag kan man ikke altid beskylde Franchi for, men stemmen er altså imponerende.