Kategori: Tenor-julekalender 2016
Anden del af “Mine tenorer” – Luciano Pavarotti
Du kan høre anden del af historien om mine fem yndlingstenorer i dag kl. 13.30 på P2 – eller du kan podcaste hele serien her. Rigtig god fornøjelse!
Ny radioserie – i dag om Fritz Wunderlich
I dag er der premiere på min nye radioserie i fem dele med titlen “Mine tenorer”. Jeg har valgt fem tenorer, som jeg altid vender tilbage til – fem tenorer, som har betydet noget særligt for mig gennem årene. Den første af de fem udsendelser handler om Fritz Wunderlich, min allerførste tenor. Du kan høre udsendelsen på DR P2 kl. 13.03 i dag. HER er et link, hvor du kan du på det tidspunkt også kan sniglytte og podcaste de næste fire udsendelser i rækken.
Og hvis du nu skulle få lyst til at høre endnu mere med Fritz Wunderlich, så har Deutsche Grammophon netop udsendt en lækker kasse med 32 cd’er – (næsten) alt, hvad han nåede at indspille for dem, inklusive de helt eminente optagelser af Mozarts Tryllefløjten og Bortførelsen fra seraillet, Schuberts Die schöne Müllerin, Schumanns Dichterliebe, Bachs juleoratorium og masser af herlige slagere, wienersange og meget andet oven i købet.
De 32 cd’er kan fås til lige under kr. 500 – og jeg synes, at du skal støtte den sidste fysiske pladeforretning med et solidt udvalg af klassisk og opera i landet (nej, jeg får ikke procenter af salget) … Danacord i Vognmagergade i København sender også boksen uden beregning over hele landet; klik her og læs mere.
Er du nysgerrig på hvem de fem tenorer i radioserien er? Her fortæller jeg om den – og jeg tæller selvfølgelig samtidig ned til årets tenorjulekalender: